søndag den 16. december 2012

Blitz und Donner

...eller lyn er der da i hvert fald ;) I går morges havde jeg et møde inde i byen, og jeg havde lige akkurat fem minutter ekstra, som jeg valgte at bruge i Pieces. Her fandt jeg disse fine ørestikkere - 3 par for 13 euro. 
Det gik i øvrigt super godt i går! Vi fik spist 150 æbleskiver og drukket 7,5 liter gløgg - og det så ud til at alle hyggede sig. I dag er noget mere stille og rolig. Manden er lige taget ud for at spille, og jeg tuller rundt og pakker. Lille O og jeg hopper nemlig på et fly til Billund i morgen tidlig. Så starter vi lige julehyggen et par dage før manden. Nujs, hvor jeg glæder mig til at se vores familier!  

fredag den 14. december 2012

Der jules...

I morgen er det jo så, at der lige kommer et par folk eller 30 forbi til gløgg og æbleskiver. Og mandag tager lille O og jeg til Danmark! Så i dag stod den på oprydning, indkøb af de sidste julegaver, bagning af pebernødder og så blev der lige lavet en ordentlig spand gløgg også. 
Nu er manden ude og spille, lille O er puttet og jeg sidder og sumper foran fjerneren. Man burde nok gå tidligt i seng ;)  

tirsdag den 11. december 2012

Lucky me!

Seee lige hvad jeg har vundet i Aagaards pakkekalender! Sådan en ekstra gave får julestemningsbarometret endnu længere op ;) 
Man kan stadig nå at deltage, hvis man tilmelder sig nyhedsbrevet her

mandag den 10. december 2012

Smells like Christmas

De sidste par år har vi inviteret en håndful venner til gløgg og æbleskiver en dag i december. I år besluttede vi os for at invitere endnu flere, så på lørdag kommer der 30 børn og voksne forbi vores lille julestue. Altså sådan kan det jo gå, at alle kan komme, haha. 
Så jeg måtte i gang med at bage æbleskiver til fryseren i weekenden. I denne omgang blev det til 154 styks. Jeg skal dog lige have lavet en mindre portion igen, da jeg kender et par stykker, som sagtens kan spise 20! 

onsdag den 5. december 2012

Det grimme julepynt 2012

Nu må det da været blevet en tradition med det der grimme stykke julepynt, der skal købe på vores årlige juletur. Sidste år mente I ikke, at det var grimt, men i år har vi taget os lidt sammen ;) Denne mops er sgu da for grim! 
Vi regner med, at lille O fremover kan få lov til at vælge - hvis hans smag er dårlig nok, haha.  

tirsdag den 4. december 2012

Düsseldorf II

Lige lidt flere billeder fra Düsseldorf. Der er altså bare et eller andet magisk over tyske julemarkeder... Og lille O var bare så nem at have med! Det eneste der var anderledes end sidste år var flere kaffepauser og lidt færre butikker - men det er nu også helt okay ;) Næste år går juleturen til Aachen - så er det besluttet, haha.  

mandag den 3. december 2012

Baby wishes...

Man skulle tro, at jeg ville have lettere ved at finde på ønsker til lille O, men det var faktisk ligeså svært som at lave min egen liste! Vi fik en masse barselsgaver, og så har vi købt, når vi manglede noget. Det der med at se hvad vi får brug for i fremtiden - det har jeg ikke helt styr på endnu. Men moren vil da ikke have noget imod, at nogle af ovenstående items kom med hjem efter jul ;)

- Rosti Mepal service
- Bobles elefant
- Legegulv set hos Babysam
- Melton fløjlsfutter
- Brio putteboks
- Mini Fjällräv
- Stokke Tripp Trapp stol

Derudover ønsker han sig også aktivitetslegetøj - men død over dem, der kommer med flere instrumenter! ;)

Pakkekalendergaver

Gave til manden: Toms chokoladekalender
Gave til mig: Skrabere til at samle grøntsager op fra skærebrættet
Gave til manden: Skrabejulekalender
Sådan har gaverne set ud indtil nu. Og i dag fik jeg også lige hentet den sidste gave, som jeg havde bestilt, så nu er kalenderen helt klar :)

søndag den 2. december 2012

Düsseldorf I

Torsdag morgen satte vi os ind i bilen med udstyr til 24 timer og kaffe to go - gps'en skulle finde Düsseldorf. Ved middagstid ankom vi, og selvom vi kom tidligt var det ikke noget problem at checke ind på hotellet. Vi boede på Carat Hotel, som absolut kan anbefales! Værelset var super, servicen helt i top og morgenmadsbuffeten var virkelig lækker! Nårh ja, og så var der gratis wifi ;)
Vi brugte det meste af eftermiddagen på at gå rundt i byen. Lille O var kommet i maxi cosi'en i stedet for barnevognen. Han vil meget gerne følge med i alting for tiden :) Da vi gik ud senere på aftenen for at spise på julemarkederne, kom han dog i barnevognen - han har vel sine sengetider, som skal passes, haha. 
Vi tog også en tur i et kæmpe pariserhjul, som var stillet op langs vandet. Og vi takker for, at der var varme i boksene, for det var virkelig ikke varmt! Men det er en rigtig fin måde at se en by på. 

December

Så blev det tid til kalenderlys, risengrød og pakkekalender! Vi var jo på juleshopping i Düsseldorf torsdag/fredag, så nu er den helt rigtige julestemning på plads :) 
Vi fik købt de sidste pakkekalendergaver i går - nogle ting bliver bare ikke lige gjort i god tid for tiden, haha. Men vi nåede det da. Som de tidligere år køber vi 12 gaver hver, og så får man en pakke hver anden dag. Lille O er endnu ikke med, men mon ikke det kommer om et par år ;)