onsdag den 22. oktober 2014

Things kids say 2

Det er virkelig svært at følge med i alt det, der ryger ud af Oskars mund for tiden. Nogen gange tror jeg, at der er nogen der fodrer ham med morsomheder. Man kan jo ikke være SÅ underholdende! 
Vi kan jo starte med de der hæslige gule solbriller. Lige pt. får vi sol i øjnene ved bare den mindste lille lysstråle, der overvejer at kigge på ham. "Mooor, sunne ønne!" siger han og klemmer hele sit lille nuttede ansigt sammen i en grimasse. Ja Oskar, that happens når man glor lige op i en lampe! Men altså så render vi rundt med solbriller på indenfor. Mens vi bygger Lego tog. Forleden tog vi det et skridt videre og havde solbriller på på potten. Og bagefter havde vi solbriller på mens vi sad i mørket og så Bob the Builder. Oskar har bestemt sig for, at det er cool med solbriller på. 
Det var i øvrigt samme aften, hvor jeg spurgte ham om jeg skulle hente noget banan til ham. Ungen svarede så "ja og kage!". Jamen, selvfølge lille solbrille-sultan, mor smækker lige en kage sammen til dig, som du kan få on the side med din banan! 
Oskar - you crack me up. Hver.eneste.dag.  

mandag den 20. oktober 2014

Amsterdam market

Vi har haft besøg af min nevø siden i onsdags. Og inden jeg giver jer en eller anden forestilling om, at han er en lille 3-årig - og derefter begynder at snakke om, hvordan han mixede drinks til os - så slår jeg lige fast, at han altså er en voksen herre på 18 år. Eller måske ikke sådan rigtig voksen. Men voksen nok. 
Nå, men den her nevø skulle altså have været med toget hjem til Schweiz i lørdags. Det var Deutsche Bahn dog ikke enig i, så jeg lovede min søster, at vi nok skulle give ham lidt mad og et telt indtil i dag. Jeg synes, at det var rimelig fab med ekstra tid! Vi har hygget, spist god mad, drukket lækre drinks og lavet touristy stuff. I går var vi blandt andet på food market i Amsterdam, hvor vi smagte på en masse lækre sager. 
Jeg kan godt anbefale lige at tage et kig her, hvis man planlægger en tur til Amsterdam. De markeder er der flere gange om året, og det er simpelthen så hyggeligt!

lørdag den 11. oktober 2014

Slow

Vores weekendmorgener er en voldsomkontrast til hverdagsmorgenerne. I hverdagene strækker jeg den til sidste sekund med at stå op, og skynder mig derefter at gøre mig klar, råbe farvel og ud af døren. Manden tager sig så af Oskar, får ham vækket, givet tøj på, laver morgenmad og afleverer ham. Vi burde nok alle stå op noget før, så vi kunne nå at hygge lidt. Men vi er alle tre bare lidt for glade for vores senge, og jeg synes ikke, at der er grund til at hive Oskar op, hvis der ikke er grund til det. 
Men så tager vi revanche i weekenderne :) I går morges lå vi og puttede i sengen til en omgang Byggemand Bob (på hollandsk ik' ;)) og guffede derefter røræg med serrano og hjemmebagt brød. Bortset fra Oskar. Han hader æg! Og ost (bortset fra feta som han så til gengæld æder i sådanne mængder, at min græske kollega bliver flov!). 

fredag den 10. oktober 2014

Boys boys boys

Et sjældent øjeblik hvor Oskar sidder stille ;) Han er nemlig en lille fyr med krudt i røven. 
Der er kommet en ny dame i Oskars daycare. Jeg ved ikke, om hun tidligere har haft nattevagter eller har arbejdet i en institution med særligt sløve børn, men i hvert fald siger hun HVER gang vi henter at "ja han var da i hvert fald tilstede!" (på hollandsk lyder det særligt provokerende) eller noget lignende. Nu er vi ikke sådan nogle forældre, der tager sådan noget særlig tungt, så vi er begyndt at svare noget a la "det havde jeg også forventet nu, hvor jeg sendte ham afsted" eller "nå, det forstår jeg ikke - derhjemme er han musestille!". Okay det er jo egentlig synd, at hun ikke kan finde ud af at kommunikere, men vi kan bare overhovedet ikke bruge den slags feedback til noget. Så kan jeg SÅ meget bedre lidt hende den søde, der siger "Oskar har en fest - dagen lang" med et stort smil. For livet er sgu en fest - og vi vil i hvert fald gerne være tilstede til den fest ;) 

mandag den 6. oktober 2014

Things kids say

Det må være en selfie, ik'?
Det går ret godt, det der med de to sprog. Men lige pt. skal vi bare ikke hjem til Danmark. Det går bare slet ikke. Åsen har nemlig fundet sig en yndlingssang ovre i børnehaven. En hollandsk sang om små fisk. Men han kan bare ikke udtale det ordentligt. Så vi sidder hver dag og skråler "fisse fisse" på cyklen på vej hjem. 
Det er også et hit at rose sig selv lige for tiden. Det kan være for alt lige fra at have lavet på potten til at samle den rosin op man selv smed på gulvet (helt sikkert bare med den hensigt at selvrose!). Og som de pligtopfyldende forældre vi nu er, så hopper vi helt med på rosen. Også når det sker ude i offentligheden, og det er bare en lille smule pinligt, at han siger "Okka dirrrrrty". For vi har ikke helt lært at sige "dygtig" endnu...

søndag den 5. oktober 2014

NYC 2014 ONE

I april/maj tilbragte manden og jeg en uge i New York. Oskar blev afleveret hos mormor og morfar og havde en genial uge med god underholdning af moster og kusiner. 
Vi fløj så fra Hamburg via Düsseldorf til NYC. Med Air Berlin i øvrigt - som virkelig kan anbefales! Vi boede på Yotel (hvor det første og det sidste billede er taget), og det var også ret genialt! Super service og god beliggenhed. 
Vi havde blandet vejr, og denne del er nok den mest grå. Hvilket var lidt ærgerligt, da vi havde en helikoptertur planlagt. Men ok, det regnede i det mindste ikke, og det var stadig en vild oplevelse! Jeg synes virkelig at det var alle pengene værd (for billigt er den slags ikke). 
Når vi nu lige var nede syd på Manhattan havde vi også købt entre til 9/11 memorial (husk at bestille billetter hjemmefra). Her begyndte det så at regne, men det gjorde heller ikke så meget, for det var ikke et sted vi havde planer om at hænge ud. Vi så det, det var fint og imponerede og man får virkelig en klump i halsen. Det er pænt og så absolut ikke tacky, hvilket jeg synes, at sådanne ting nogle gange bliver. 

mandag den 29. september 2014

Weekend 39

Hold fast en fantastisk weekend! Virkelig en kontrast til en knap så dejlig uge på jobbet. Så er det skønt at komme hjem til vin og en storkyssende snotmule (altså Oskar - ikke manden). 
Vi har brugt halvdelen af weekenden på praktiske ting, såsom at smide ting ud og hænge billeder op. Den anden halvdel er blevet brugt på god mad, cykelture og fjol. Tjek lige Oskars babycino (som plejer at komme i en espressokop)! Jeg er altså virkelig fan af, at de fleste ordentlige kaffesteder her i NL har det på menuen. Oskar synes, at det er fedt at drikke kaku (kaffe) sammen - og går selv hen og bestiller "en mer' kaku". Jeg ved virkelig ikke, hvor han har det fra ;)