lørdag den 31. marts 2012

Fish & fennel

Jeg har meget lyst til fisk pt. så da manden i går spurgte, hvad han skulle hente til aftensmaden, lød ordren "noget hvid fisk fra fiskemanden". Han kom så hjem med noget utrolig lækkert havkat, som jeg kunne lege lidt med. Fra ugens grøntsagspose havde vi en fennikel og en squash, som blev stegt sammen med lidt løg, hvidløg og godt med salt og peber. Bagefter blev fiskestykkerne lige stegt lidt, hvidvin og fløde hældt ved og så simrede det i et kvarters tid. I mellemtiden blev der lavet salat og kogt pasta. 
Det var et virkelig vellykket måltid - mums det smagte godt! Perfekt start på en weekend :) 

Photo wall

I sådan cirka halvandet år har manden og jeg snakket om at få lavet en billedvæg. Og billederne har ligget klar det sidste halve år... Og i dag kom de så endelig op! Jeg er ret godt tilfreds, men skal lige vænne mig til, at der pludselig sker lidt mere på vores ellers så hvide vægge. 

torsdag den 29. marts 2012

Cravings

Jeg går stadig og venter på en eller andet helt vild underlig craving a la nutella med syltede agurker, men det er som om, at det ikke rigtig sker... Jeg har heller ikke rigtig lyst til søde sager - det er lagt oftere salte ting, som jeg har lyst til (men så kan jeg også være virkelig ulækker, haha). Én sød ting skal jeg dog have, og det en kop iskold kakaomælk efter aftensmaden. Mmm, hvor er det godt! Det mest optimale ville være Matilde kakaomælk, men det har jeg jo ikke lige sådan adgang til. Heldigvis har jeg fundet the next best thing: Chocomel Dark (Chocomel er kakaodrikken i Holland). Jeg har altid syntes, at alm. Chocomel var lige sødt nok, men nu er der så kommet denne nye udgave, som minder meget mere om ægte kakaomælk (=Matilde). 
Hvilket minder mig om, at da jeg fik i gymnasiet, kunne jeg nemt drikke en liter på en dag... Intet under at jeg vejede 10kg mere (okay med baby, så 5kg mere ;)). Jeg var ikke særlig sund dengang, haha. 

tirsdag den 27. marts 2012

Pita impossible

Da jeg var lille (okay, indtil jeg flyttede til Holland som 18-årig), måtte jeg bestemme, hvad vi skulle have at spise på min fødselsdag. Og jeg var et ret nemt barn (eller...), så den var næsten sikker hvert år: vi skulle have pitabrød. Det på trods af at jeg faktisk synes, at det er en total umulig spise. Der kan jo ikke være særlig meget i dem, og de flækker næsten altid (medmindre de er hjemmebagte). 
Det er godt nok ikke min fødselsdag i dag, men menuen stod alligevel på pitabrød. Og det endte på samme måde som for 20 år siden: det hele blev blandet sammen på tallerkenen, da jeg efter ét brød gav op ;) Men lækker sommerspise er det nu...

mandag den 26. marts 2012

Plain Monday

Overskudet til aftensmaden var ikke stort. Derfor var der også bare planlagt en gang bolognese fra fryseren med sprøde grøntsager fra ugens grøntsagspose. Jeg er i øvrigt ret god til at få brugt både frugt og grønt fra posen - altså lige bortset fra når der er bladselleri med to gange inden for et par uger ;) Men vi har fået prøvet en masse nye ting, som vi normalt aldrig ville have købt.

søndag den 25. marts 2012

French toast & friends

Jeg startede min søndag med en rigtig god brunch sammen med en endnu bedre veninde :) Selvom vi nu bor i samme by, så går der alt for lang tid mellem vores aftaler. Så det var skønt endelig at kunne kombinere lidt god mad med en masse snak. 
Jeg havde glemt, hvor godt french toast smager! Nuj, det skal altså snart på weekendmorgenbordet herhjemme.  

lørdag den 24. marts 2012

Oh the shopping

Aldrig har jeg købt så lidt tøj til mig selv, haha. Det er langt sjovere at shoppe til sådan en lillefis end til én i str. soon to be flodhest. Nu skal jeg bare finde plads til det... der er nemlig overhovedet ikke noget der ligner et babyværelse klar. Men jeg skal jo også finde på noget at lave den sidste halvdel af graviditeten ;) 
Og så afslører farverne vist, at der ligger en lille fyr derinde og mosler rundt   

Sunny Saturday

Jeg kan slet ikke få nok af det her forår! Så det ville næsten også være en skam ikke at vove sig ud på en lille gåtur, hvilket vi så gjorde her i formiddags. Vi slog også lige et smut forbi markedet, hvor vi scorede 40 styks roser for 5 euro. Så nu er der påskefint i stuen :) 
Senere i dag skal jeg med en veninde til tatovør. Jeg har liiidt abstinenser selv, og ved allerede hvad min den næste skal være. Men jeg må vente til lillefisen er ude og amningen slut.   

fredag den 23. marts 2012

Lunch

Min kære mand synes vist ikke, at det er så skidt med en kone, som er hjemme til at lave hans frokost ;) I går stod denne omelet med løg, champignon, ovnbagte tomater, gruyère, skinke og basilikum - nårh ja og et hjemmebagt flute fra fryseren. Han brokker sig ikke :)  

Lykken er...

...morgenmad med min elskede på en helt almindelig fredag. At grunden til at jeg er hjemme på en helt almindelig fredag så er, at jeg nok har begyndende bækkenløsning - dét snakker vi ikke om (men bander i stedet i stilhed over det!)
Bemærk lige min fine "latte art" - det er slet ikke tilfældigt, haha :P

torsdag den 22. marts 2012

Pink Spring

Det lugter rimelig meget af forår! Det er jo lige til at blive glad i låget af :D Endelig kan mine fine sneaks blive luftet igen, og jeg kan drikke smoothies uden at skulle finde varmen under dynen igen bagefter. Hello spring!    

tirsdag den 20. marts 2012

A really good pasta sauce









Jeg havde egentlig planlagt at lave risotto i dag, da vi havde en pokkers masse bladselleri, som skulle bruges. Men lysten til at lave det (eller spise det for den sags skyld) var der ikke rigtig. I stedet røg den trælse (ja jeg synes den er lidt træls ;)) grøntsag i en gang tomatsauce med løg, hvidløg, champignoner og en masse friske krydderurter. Simre, simre - og så serveret med pasta, parmesan og salat. Resten af saucen kom jeg i fryseren - den kan jeg lege med igen senere på ugen :) 

mandag den 19. marts 2012

Blueberries & white chocolate

I weekenden bagte jeg disse blåbærmuffins med hvid chokolade, som både mand og kollegaer blev forkælet med. Jeg har længe ledt efter en perfekt opskrift på blåbærmuffins - der plejer nemlig altid at være ét eller andet galt. Enten så ligger alle bær i bunden, så hæver de ikke nok eller også bliver hele dejen lilla ;) Men denne er ret perfekt. Den er fra denne bog, som jeg fik i julegave. Jeg ændrede lidt i mængderne:


Blåbærmuffins med hvid chokolade (14 stk.)

200g smør
2dl sukker
1 spsk. vanillesukker
4 æg
5dl mel
2 tsk. bagepulver
100g hakket hvid chokolade
100g friske eller frosne blåbær (jeg brugte frosne, da lilla dej så er lidt lettere at undgå)

Rør smør, sukker og vanillesukker blødt. Pisk æggene i et ad gangen. Sigt mel og bagepulver, og rør det i dejen. Tilsæt chokolade samt blåbær, og rør det forsigtigt sammen.
Fordel dejen i muffinforme, og bag dem ved 175 grader i 20-25 minutter.

søndag den 18. marts 2012

Thai food

For noget tid siden lånte jeg et par kogebøger af en kollega, som er ligeså madglad som mig :) Én af bøgerne var "Mit Thaikøkken" af Hanne Holm, og jeg har fundet flere opskrifter i den, som jeg gerne vil prøve. Så det var oplagt på en lørdag som i går, hvor vi havde lidt mere tid i køkkenet. Valget faldt på stegte ris og thairuller - og vi var begge ret vilde med resultatet! Desuden var det hurtigere lavet end vi havde regnet med. Vi fulgte mere eller mindre opskrifterne, som kommer her: 


Stegte ris

300g kogte, kolde ris
100g kyllingekød i små strimler
2 fed hvidløg, finthakkede
1 spsk. frisk ingefær, finthakket
2 tsk. karry
1 tsk. sort chilipasta
1 stort løg, finthakket
1 gulerod, skåret i strimler
10 sukkerærter, skåret i strimler
50g rejer
2-3 spsk. fiskesauce
10 spsk. olie til stegning
1 thaiomelet i strimler (opskrift nedenunder)
Frisk koriander til pynt

Opvarm olien i en wok. Tilsæt hvidløg, ingefær, karry og chilipasta, og når krydderierne steger kraftigt (pas på at de ikke brænder på), tilsættes kylling og løg.

Bland de kolde ris i lidt efter lidt – de må ikke klumpe. Tilsæt evt. lidt mere olie og rør ofte i retten.

Kom gulerod, sukkerærter og rejer i til sidst og smag til med fiskesauce. Pynt med omelet i strimler og frisk koriander.

Thaiomelet

1 æg
2 spsk. piskefløde
1 tsk. fiskesauce
½ tsk. sambal oelek
1 tsk. korianderblade, hakkede
2-3 spsk. olie til stegning

Ægget piskes med fløde. Fiskesauce, sambal oelek og korianderblade tilsættes. Olien opvarmes på en lille pande, og æggemassen hældes op. Steges som en pandekage ved høj varme på begge sider.

Thairuller med svinekød

25g æggenudler
1 strimlet thaiomelet (se opskrift ovenover)
100g magert hakket svinekød
1 lille finthakket løg
100g finthakket hvidkål (jeg havde en rest spidskål, så det brugte jeg)
2 fed hvidløg, finthakkede
2 tsk. finthakket frisk ingefær
1-2 tsk. sambal oelek
2-3 sps. Fiskesauce
Forårsrulledej
Olie til stegning

Læg æggenudlerne i koldt vand i 20 minutter, lad dem dryppe af og skær dem fint. Lav omeletten og striml den fint. Svinekødet og grøntsagerne steges med krydderierne i lidt olie i en wok. Bland nudler og omelet i til sidst. Blandingen skal være ret tør og helt kold, før den kan bruges som fyld til rullerne (vores var nu ikke helt kold, og det gik fint alligevel). De optøede dejplader må ikke tørre ud. Pak dem evt. ind i et fugtigt viskestykke og tag dem frem én ad gangen.

Pladerne fyldes med lidt fyld og rulles. ”Lim” dem sammen med en blanding af Maizena og kold vand.

Steg rullerne i rigelig olie og lad dem dryppe af på køkkenrulle.  

lørdag den 17. marts 2012

Kagepause

Jeg er virkelig ikke så kreativ, når det kommer til at finde et nyt sted at drikke kaffe. Men jeg er ekstrem picky, og de gode steder hænger altså ikke på træerne her i Haag. Så valget var heller ikke så svært, da manden og jeg fik lyst til kage tidligere i dag, da vi gik ind til byen. 
Aftenen skal bare bruges på madlavning og TV-hygge. Har ikke tilbragt tid med manden siden sidste weekend, så det er tiltrængt :)

torsdag den 15. marts 2012

Friday afternoon

Jeg fandt lige dette billede på min telefon fra i sidste uge. Fredag havde jeg en veninde med til scanning, og bagefter stod den på kaffe, scones og shopping! Vi sad og sludrede så længe, at det pludselig blev til power shopping inden butikkerne lukkede ;) Jeg kunne nu godt vænne mig til at have fri tidligt hver fredag, haha. 

onsdag den 14. marts 2012

Tuesday dinner

Faktisk er jeg endnu mindre fan af tirsdage end af mandage. Det er som om, at mandag alligevel ikke rigtig kan gøre for det, og man lever stadig lidt i weekendtågen. Men tirsdag...der er bare stadig så lang tid til weekend ;) Min tirsdag var ret så hektisk, og jeg havde absolut intet overskud, da jeg kom hjem. Den planlagte menu måtte derfor ændres til en gang frisk fyldt pasta med tomatsauce (hjemmelavet af Barilla ;)) og råkost af gulerod og rødbede. En del bedre end det takeaway, som jeg sad og drømte om i toget...
I aften har jeg onsdagsdate hos min veninde og næsten-nabo M. Vi skiftes til at lave mad til hinanden hver onsdag, da vores musikermænd begge jobber - virkelig hyggelig tradition! 

tirsdag den 13. marts 2012

Tak ♥

Tusind tak for alle jeres søde kommetarer til mit forrige indlæg. Jeg er helt overvældet :) Jeg glæder mig rigtig meget til dette nye kapitel af vores liv. Jeg tror ikke, at det kommer til at have den store indflydelse på bloggen (altså det har det jo allerede haft, da jeg falder i søvn lige efter arbejde og glemmer at blogge, haha), men selvfølgelig vil jeg dele noget med jer. Så der kommer da billeder af maven og nok også lidt shopping. Men ellers skal jeg jo stadig have noget at spise - måske kommer der endda flere madindlæg pga. sære cravings ;) - og ellers er mit liv jo ikke ret meget anderledes endnu (det er så også løgn, for jeg sover jo halvdelen af det væk for tiden). 

søndag den 11. marts 2012

Jeg er blevet lidt tyk...

og jeg har drukket rigtig meget falsk vin (= Ribena) 

og masser af varm kakao uden rom på skiferien

og på selvsamme skiferie lod jeg mit elskede snowboard blive hjemme
og mit nyeste køb er i størrelse mini
og jeg kan heller ikke passe mine bukser længere
...og det er fordi jeg skal være mor til august 

Brunch in R'dam

Manden og jeg tog et smut til Rotterdam i går, hvor vi startede stille og roligt ud med en lækker brunch på et af vores yndlingssteder. Jeg elsker, at det ikke er en standard brunch, men i stedet har ting som "thousand hole pancakes", marineret feta og tyrkisk brød. 
Dagen i dag startede også med en brunch, men en hjemmelavet én af slagsen. Vi har absolut ingen planer i dag, så vi skal bare nyde det gode vejr! Skøn søndag! 

lørdag den 10. marts 2012

Weekend dinner

Bare fordi det er lørdag, bliver der lige smovset lidt ekstra - og om lidt står den på is fra den italienske, som har skudt sæsonen i gang. Så er det rigtig forår ;) 

Salzburg II

Salzburgs ældste café fra 1709 (eller deromkring)
...hvor vi selvfølgelig skulle have en kop mokka (vildt snobbet betjening i øvrigt, haha)
Huset hvor Mozart er født
Og Mozart himself - eller næsten da...
Kærlighedshængelåse - just like in Paris

Det "falske" Hotel Sacher - det rigtige ligger i Wien

torsdag den 8. marts 2012

Salzburg I

Det var ikke alt sammen sne og pistesjov i sidste uge - en dag tog min veninde og jeg nemlig en tur til Salzburg (så kunne mændene hygge sig på ski ;)) Jeg havde aldrig været i Salzburg før, men havde hørt, at byen skulle være meget flot. Og rygtet talte sandt - og det gjorde ikke mindre indtryk af at der var 15 grader og blå himmel. Dét var altså den første rigtige forårsdag, og hvor gjorde det bare noget for humøret! 
Vi startede med at tage en tur rundt i byen i hestevogn - bare fordi vi ku', haha. Det var en ret fed måde at se byen på. Derefter tullede vi bare lidt rundt, kiggede på de ting man nu skal se og fik da også shoppet lidt. 
Domkirken
Vores hestevogn
Svensk slikbutik :)
En fin hjertebusk

mandag den 5. marts 2012

Skiferie II - the food

Bagt kartoffel med kalkun, forskelligt grønt og en god hvidløgsdressing
Tiroler Gröstl - en slags biksemad
Ingen ferie i Østrig uden en masse Almdudler :)
Kaiserschmarrn - luftig pandekage skåret i stykker og serveret med æblemos
Disse fik jeg vist ret mange af ;)
Take away pizzaer fra en virkelig lækker restaurant
Som altid når vi er i Østrig, fik vi virkelig god mad - også meget mere end billederne viser, men jeg glemte ret ofte mit kamera. Så der blev også indtaget rigelige mængder Käsespätzle og Wienerschnitzler ;)