Viser opslag med etiketten on the road. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten on the road. Vis alle opslag

søndag den 28. august 2011

On the road - Yosemite



Scary...
Mono Lake

Fra Las Vegas gik turen mod San Francisco. Vi blev anbefalet at køre over Yosemite, hvilket vi gjorde, selvom turen tog lidt længere tid. Noget som vi slet ikke fortryder! Vi skal helt sikkert tilbringe flere dage i Yosemite en anden gang - at køre i gennem er simpelthen ikke nok ;)
I Vegas havde vi fyldt køleboksen op med mad og drikke, hvilket var en rigtig god idé, for der var MEGET langt mellem spisestederne. Vi havde ikke planlagt, hvor vi skulle sove, men i stedet kørte vi bare i gennem. Vi ville ud på den anden side af Yosemite, da det er ret dyrt (og helt sikkert fuldt booket) at bo inde i parken. Vi endte i Oakdale på et ganske udmærket hotel. Det betød så, at vi ikke skulle køre særlig langt dagen efter. 
Turen mellem Vegas og Oakdale var simpelthen så flot, og landskabet ændrede sig hele tiden. Det var vildt at køre på veje, som virkede never ending - man ønskede ikke motorstop dér ;)

søndag den 21. august 2011

On the road...

Udsigt til Colorado River fra hotelværelset i Laughlin
Toget kører gennem Kingman
Diner i Kingman
Byen Seligman er brugt som inspiration til Radiator Springs i "Cars"

Den sjette dag i ferien forlod vi LA for en stund og kørte mod Grand Canyon - dog med en enkelt overnatning undervejs. Vi havde ikke rigtig planlagt, hvor vi ville sove, men pludselig out of nowhere dukkede Laughlin op med sine høje hoteller og casinoer. Helt sikkert den mest kiksede by. Sådan en slags mini-Vegas, men med ældre og mindre kønne mennesker ;) Anyway, hotellerne er cheap, maden er go' og vi grinede bare lidt af det hele. 
Noget af vejen kørte vi også på Route 66 og stoppede i de små byer, som efterhånden mest er turistattraktioner, men stadig rigtig hyggelige. Og så var det generelt bare en rigtig flot tur - vi har nok sagt "wauw" de først 1000 gange på vores tur. Det var som om, at naturen blev ved med at overraske og imponere os. Det var virkelig vildt.