Viser opslag med etiketten barsel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten barsel. Vis alle opslag

onsdag den 13. februar 2013

Keep your cup

Jeg har længe savlet over krusene fra KeepCup, fordi de er pæne, og jeg skulle nok have købt et for halvandet år siden, da jeg startede med at arbejde i Amsterdam. For nujs, hvor jeg har smidt mange papkrus ud! Det er et meget pinligt regnskab... Eller også skulle jeg være holdt op med at drikke kaffe...
Nå, men jeg drikker stadig kaffe og nu skulle det være. Og det blev til to - ikke fordi jeg ikke kunne vælge (okay lidt), men fordi jeg ved, at manden vil spørge hvor hans er. Og så kan man jo også vælge sådan lidt efter humør (altså jeg kan - manden er nok aldrig i humør til lyserød). Og nu SKAL jeg altså have en cupholder til den barnevogn. Det ser så kikset ud, når jeg prøver at trille den afsted med én hånd og hælder kaffe ud over mig selv alligevel... Så meget for at have en forestilling om at være sådan en lidt hip mor, pff! 

mandag den 4. februar 2013

Sådan ser man ud...

...når man er lille O og lige har haft sin første halve dag i daycare: sådan lidt træt og lalleglad. Moderen, on the other hand, har et hævet fjæs efter at have tudet hele formiddagen ;) 
Der blev lige endnu mere stille end planlagt, men lille O gik også ned med sygdom. Sådan gik ned med influenza og møb! Han var virkelig slatten, men nu er han heldigvis ved at være ovenpå igen. At det så lige skulle afløses af et tigerspring, ja det snakker vi ikke om... 

mandag den 7. januar 2013

Vacation over

Så er hverdagen så småt begyndt igen. Manden skal jobbe, og jeg skal i gang med jobsøgningen. Det er ikke med min gode vilje, men som tidligere nævnt, så sluttede min barsel jo allerede d. 1. november (hurra for 10 ugers barsel efter man har født!) og det her selvbetalte noget går jo ikke i evigheder. O har fået plads i daycare fra 1. februar, og det er ikke noget man bare lige kan melde af (man skal i hver fald stadig betale for det!), så jeg regner med, at vi kan bruge det som en lang indkøring, hvis jeg ikke har fået job. Han skal kun afsted tre dage i ugen (I dør lidt, hvis jeg fortæller, hvad det koster!), men for pokker hvor har jeg det svært med det! Lige nu kunne jeg godt flytte hjem til Danmark... 

fredag den 9. november 2012

When baby sleeps..

...drikker jeg kaffe og læser Vogue på café og shopper krea-sager. Nu sover han igen, og denne pause er blevet brugt på en lur samt snitning af rødkål. Vi får nemlig gæster til rigtig dansk mad i aften ;)

mandag den 5. november 2012

Noget om barsel

Jeg nyder virkelig at have rolige morgener sammen med manden, som jo som oftest arbejder hjemme om morgenen. Men faktisk så sluttede min barsel i torsdags. Yes, 10 uger gammel og egentlig på vej i daycare! Barsel i Holland er 16 uger i alt, og jeg var tvunget til at stoppe seks uger før pga. deltidssygemelding, hvilket efterlader 10 uger efter fødslen. Vi har dog fra start aftalt, at jeg skulle tage selvbetalt barsel til februar/marts, og det endte med at jeg sagde mit job op. Det var der flere forskellige grunde til, men det ville heller aldrig kunne fungere at bruge tre timer om dagen på transport med sådan en lille størrelse. Så efter jul må jeg i gang med at finde noget her i Haag eller tæt på. 

torsdag den 12. juli 2012

Hello sweet leave

I går var sidste på jobbet - og i dag dermed første dag på barsel. Mine søde kollegaer havde sørget for afsked Dutch style = lidt kitsch med flag, stork, balloner og bannere (der var endnu mere end på billedet!) Og også en super fin gavekurv med lækre ting i. Det var en rigtig dejlig måde at afslutte arbejdet på :) 
Nu skal jeg bare lige vænne mig til al den frihed. Kan mærke at jeg lige skal falde lidt ned - jeg kan ikke rigtig fatte, at jeg bare har fri ;)