mandag den 24. november 2014

5 things


Jeg har tidligere været inde på det - de der ting, som er anderledes i Holland vs Danmark. Her kommer lige fem ting, og det er altså ikke fordi at jeg ikke kan lide hollænderne ;)

1. Hollænderne spiser gladeligt flødeskumskager og appeltaart med rigelige mængder (sødet!) flødeskum ved 10-10.30. Når nogen har fødselsdag på mit job, serveres kagen kl. 10.30 sharp. Jeg kan bare overhovedet ikke spise sådan noget SÅ tidligt. Og jeg vil sgu heller ikke. De kan slet ikke forstå, hvordan danske morgenkager er anderledes. Men jeg skal lære dem!

2. De hollandske børn lærer at cykle meget tidligt. Det er som sådan fint nok. Hvis det var fordi at alle hollandske cyklister er lidt psykopatiske - også miniatureudgaverne! Jeg er dagligt ved at blive knaldet i jorden af en eller anden cykelterrorist, der ikke ved, hvad ubetinget vigepligt betyder. Eller af en af de der forældre, der insisterer på at cykle med to børn på egen cykel samt to ved siden af på cykelstien. Jeg.kan.ikke.komme.forbi. 

3. Offentlig transport fungerer super godt! Altså lige borset fra når det ikke fungerer, ik'. Men altså jeg er vokset op i en by, hvor busserne gik en gang i timen - og nu tænker jeg "aaarj, er der virkelig 7 minutter til næste sporvogn!" Og det der rejsekort har vi haft i en del år efterhånden, og det fungerer fint. Min eneste anke er sporvogne, der konsekvent kommer for tidligt (!), og folk der hopper ud foran tog. Nårh ja, og blade på skinnerne. Så kan togene nemlig ikke køre, haha. 

4. Der er ikke ret mange hollændere, der ved hvad sund mad er. Det er virkelig skræmmende. Jeg har været inde på det i forbindelse med manden i Oskars børnehave. Vi har sagt, at vi ikke vil have, at de giver ham sukker - men så kan de sagtens finde på at give ham peanutbutter (og nej ikke den hellige slags) og lady fingers (de der lange sukkerkiks til tiramisu). Vi kæmper stadig. Og bliver bare ved med at fortælle dem, hvad der er sukker i . for de ved det jo åbenbart ikke. 
Og det er det samme på mit job og hos en stor del af min vennekreds. De ved simpelthen ikke, hvad sund mad er. Alt kan købes færdiglavet i supermarkederne - dejligt smagsløst og stadig fuld af salt og tilsætningsstoffer. Yum! 

5. Ingen offentlige instanser arbejder sammen. Det betyder for eksempel, at du får udbetalt det beløb, skattevæsenet regner med, at du skal have tilbage. Et par måneder senere får de så modregnet det du skal betale, og så kan du så smide alle pengene tilbage på deres konto. 
Da vi flyttede i vores nye lejlighed for fem år siden, meldte jeg flytning forskellige steder (inkl. min sygeforsikring), men "glemte" at melde flytning til det sygehus, jeg hørte til. Et år senere bankede det på vores dør - ja, vi havde så lige en række ubetalte regninger for en misset aftale på sygehuset. Så del dog lidt information! 
De gloede også mærkeligt på mig på kommunen, da jeg troppede op med mit pas med nyt efternavn i. I Holland får man nemlig ikke nyt efternavn i passet, når man bliver gift - for "hvordan skal man så kunne holde styr på folk?" Tja, I har jo personnumre...hvad med at bruge dem ;)   

3 kommentarer:

Bex sagde ...

Haha, hvor er det sjovt! Jeg elsker simpelthen at læse om sådan nogle "kulturforskelle" :) Man tænker jo at Holland minder meget om Danmark - vi bliver da ofte sammenlignet som land, og der er sikkert også mange ligheder - men hvor er det sjovt at læse de forskelle!
Specielt madvanerne... Tænk at de ikke tænker længere ift. sukker! Men okay, de spiser kagekrymmel på brød til morgenmad, det er simpelthen også for sært...

Anja sagde ...

Ja, det er helt utroligt! Og selv den krymmel tror de er sund, for det er jo bare chokolade...ahem ;)

A + K = ♥ sagde ...

Haha, godt at den offentlige transport er iorden, når cykelstierne er et farligt sted at færdes :D

- Anne