søndag den 5. december 2010

Mere konfekt

I går lavede jeg karameller for første gang. Jeg kan huske, at jeg engang som barn lavede det sammen med min mor. Jeg husker det som ret så kompliceret... Men denne opskrift var altså super nem! Jeg så opskriften hos hende her og skyndte mig afsted efter kondenseret mælk. Der blev en portion med lys chokolade og en med mørk - vi har forskellige præferencer her i hytten ;)
 Vi havde en super hyggelig dag i går. Der blev spist konfekt og hygget med hele tre film. Nu har jeg overskud til at klare de sidste par uger inden juleferien. 
I dag skal der handles ind, laves æbleskiver, rettes opgave, støvsuges og i aften kommer vores gode venner på besøg til en god gang raclette. Det er nemlig Sinterklaas (Hollands falske julemand) i dag - og det skal da fejres lidt. 

2 kommentarer:

Litzy sagde ...

Åååh sinterklaas... se det var derfor jeg elskede at bo i Belgien da jeg var lille.

Tænk at få gaver (og store dyre gaver... ikke bare de små viskelædre osv. man får i sokken)inden den 24. december.

Vi elskede det :D
Selvom jeg tror at min mor (aka sinterklaas) synes at det var en smule overkill.

Og så at man fik slik og kager i skolen, og jeg var vist en lille smule bange for Zwarte Piet :P

Anja sagde ...

Haha, det kan jeg godt forstå, at du elskede! :D
For mig er det bare endnu en dag - dog med lidt flere folk i supermarkedet end normalt :) Men det er jo også en god undskyldning for at få ekstra god mad :P