mandag den 22. august 2011

Grand Canyon






Så er man pludselig ret lille



Vi ankom til Grand Canyon om eftermiddagen på vores syvende feriedag. Vi 
havde ikke booket hotel hjemmefra, så jeg var lidt nervøs for, om vi kunne finde noget. Jeg havde læst, at der kunne være godt booket (spørg mig ikke, hvorfor jeg ikke bookede inden så ;)). Vi fik dog et lækkert værelse for to nætter på Best Western Grand Canyon Squire Inn - og vi var heldige, for næste dag kl. 11 om formiddagen var der udsolgt! Så book i god tid og regn ikke med, at det er super billigt ;)
Resten af dagen blev brug på at slappe af (min kære mand var lidt syg) og planlægge næste dags hike. Det anbefales ikke at gå nede i canyon'en (mærkeligt ord, I know) mellem kl. 10-16 pga. varmen, så vi besluttede os for at stå tidligt op og fange solopgangen samtidig. Vækkeuret ringede kl. 4.15 :S, men det var virkelig worth it! Super smuk solopgang! Omkring kl. 6 var vi så klar til at bevæge os ned i dybet med masser af vand og snacks. Først fem kilometer ned og så sjovt nok også fem kilometer op igen. Jeg har kravlet på bjerge i Schweiz siden jeg var lille, men der går det altså op først og så ned... Den anden vej rundt er bare lidt hårdere. Så vi var ret kvæstede, da vi endelig kom op kl. præcis 10. Vi så dog pænt mange mennesker, som gik ned på det tidspunkt - well, good luck med varmen!  
Efter det var det tid til en god lur efterfulgt af en god frokost. Resten af dagen slappede vi af og vaskede tøj (meget tiltrængt på det tidspunkt!). Om aftenen kørte vi i gennem parken, fik set det sidste af solnedgangen samt en masse dyr. 
Vi skal helt klart tilbage til Grand Canyon en anden gang! Det var simpelthen så flot, stort og også lidt skræmmende. Vi kunne godt tænke os at tage på en hike længere nede og så med en overnatning. Men det kræver altså en lidt bedre form, og en mand som ikke er syg :)

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold nu op, hvor er det smukke billeder!!! Jeg håber så meget at jeg kommer til at opleve det engang, det er højt på listen :-)

KH
Birthe

Anne sagde ...

Wow det ser bare skønt ud. Må bare have været en vidunderlig tur I har haft :)

Kh

J'adore blog sagde ...

Hvor ser det flot ud :-) Misundelse herfra :-)

Anja sagde ...

Tak! Det var simpelthen sådan en fantastisk oplevelse! Det kan kun anbefales :)