Lige siden vi kom hjem fra USA, har jeg cravet bagels. Men dem man kan købe her i landet er af en eller anden grund meget kompakte og ikke særlig bagel-ish... Men så må man jo bage dem selv! Jeg har prøvet det én gang før - også med succes. Denne gang prøvede jeg dog en ny opskrift.
Bagels (8 stk.)
500g mel
1 spsk. sukker
1½ tsk. salt
1 spsk. smagsneutral olie
2 tsk. instant gær (jeg brugte en pakke med 7g i, men ellers 25g frisk gær)
3 dl vand
Bland alle ingredienserne i en skål (jeg brugte Kenny), og rør til dejen er fast og ikke for klistret. Tilsæt evt. mere vand eller mel alt efter konsistensen. Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt godt (igen brugte jeg Kenny i stedet for bordet). Han fik lov til at ælte i ca. 10 minutter.
Del dejen i 8 lige store stykker og lad dem hvile på køkkenbordet i 10-20 minutter. Forvarm imens ovnen til 220 grader (ikke varmluft).
Nu skal dejklumperne rulles og formes som en bagel. Det er jeg ikke helt vildt god til endnu, men mon ikke det kommer ;) Bare sørg for, at enderne er trykket godt sammen. Lad de færdigformede bagels hvile på bordet i ca. 20 minutter.
Imens sættes en stor gryde med vand over. Når det koger og bagels'ne er hævet lidt op, kommes de i gryden - 3-4 stykker ad gangen alt efter grydens størrelse. Efter ét minut vendes de og koger ét minut på den anden side også.
Derefter tages de op og drypper lidt af, inden de sættes på en bageplade.
De skal have 10 minutter først på den ene siden og så 10 minutter på den anden side - altså i alt 20 minutter. Voilà!
I dag snuppede jeg én med serrano, ost og hjemmelavet pesto. I weekend skal jeg helt sikkert have dem med cream cheese og syltetøj. Og husk at flække dem og så riste dem på begge sider :)
10 kommentarer:
Nøøøøj det skal jeg prøve at lave! Og så lige med kylling, creamcheese og salat (og ost!) - får helt mundvand :)
Det gør jeg da også igen nu! :D Må lige overveje frokosten i morgen, hehe.
Uhmm de ser lækre ud... et godt tip til hvis man har problemer med formen: Tril en bolle som du trykker flad, stik derefter en finger i midten og snur rundt så der danner sig et passende hul - ét voila, bagel ;0)
Hvor er de fine - jeg glæder mig SÅ meget til at skulle over og have en ægte New Yorker-bagel :-)
KH
Birthe
Litzy: Det overvejede jeg faktisk også, men jeg ville gøre det "rigtig" haha - altså sådan som de gør i diverse videoer. Næste gang bliver det nok hul-metoden :P
Birthe: Snyyyyyyd! ;)
Hvor ser de lækre ud. Jeg vil også have en Kenny...!
hvor sejt. Jeg vil da også prøve at lave bagles selv... det er da næsten ikke til at modstå sådan en omgang lækkerier...
Vibeke: Det kan jeg virkelig godt forstå! Han er en dejlig én ;)
Marian: Hehe, det er i hvert fald nemt at gå til (og meget lækkert ;))
Okay, nu kommer blondinespørgsmålet lige ... instant gær? Ej almindelig gær?
Det er da slet ikke et blondinespoergsmaal :)Det er fordi, at det er en amerikansk opskrift, og der er der ofte brugt toergaer. Og frisk gaer er ogsaa svaert at faa her i NL. Men du skal bare bruge ca. en halv pakke alm. gaer :)
Send en kommentar