Okay, jeg har været tilbage siden søndag aften, men tiden er gået hurtigt med arbejde, diverse aftaler og lidt (as in meget lidt) tid med manden. Jeg havde et par skønne dage i Danmark hos mine forældre, hvor internet fik lov til at være internet uden min indblanding ;) Jeg fik besøgt svigerforældrene, shoppet en masse til ham den bette og bare slappet godt af. Jeg kan mærke, at det har haft en god effekt på mig - jeg er langt mindre stresset i forhold til jobbet, og har de sidste to dage glemt alt om arbejde i det sekund, jeg forlod kontoret. Dansk mad, mine forældre og sommer var åbenbart god medicin!
I dag havde jeg ikke lyst til noget vildt at spise, så det blev bare til en æggekage med skinke, tomat, parmesan, puløg og en salat on the side. Nemt og meget sommerligt.
Om lidt smutter jeg til min første graviditetsyoga time. Er spændt på, hvad det er for noget og på at møde de andre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar