Nå, så fik jeg endelig gjort noget ved de portkort, som jeg købte i starten af året. Jeg faldt over det gule "O" på vej hjem fra tandlægen forleden, og der gik tilfældigvis en pige rundt i butikken og uddelte rabatklistermærker = haaaps!
Flagranken købte jeg også i starten af januar. Havde egentlig planer om at sy en selv, men så så jeg denne på 4-5 meter til 15 euro. Det kunne symaskinen ikke hamle op med. Den er i det hele taget ret så sløv...ahem.
Og så er der flyttet en Hoptimist ind. Faktisk er det min (muhaha). Jeg byttede en julegave og skulle skynde mig at finde noget andet i butikken. Jeg tænkte, at den kan O låne indtil han begynder at få ejerfornemmelser. Hvilket han jo egentlig allerede har. Han tror i hvert fald, at han ejer mors og fars fingre og tøj - det er ting som er helt okay at proppe grådigt ind i munden mens man smasker og siger andre salige lyde...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar