Jeg har længe savlet over krusene fra KeepCup, fordi de er pæne, og jeg skulle nok have købt et for halvandet år siden, da jeg startede med at arbejde i Amsterdam. For nujs, hvor jeg har smidt mange papkrus ud! Det er et meget pinligt regnskab... Eller også skulle jeg være holdt op med at drikke kaffe...
Nå, men jeg drikker stadig kaffe og nu skulle det være. Og det blev til to - ikke fordi jeg ikke kunne vælge (okay lidt), men fordi jeg ved, at manden vil spørge hvor hans er. Og så kan man jo også vælge sådan lidt efter humør (altså jeg kan - manden er nok aldrig i humør til lyserød). Og nu SKAL jeg altså have en cupholder til den barnevogn. Det ser så kikset ud, når jeg prøver at trille den afsted med én hånd og hælder kaffe ud over mig selv alligevel... Så meget for at have en forestilling om at være sådan en lidt hip mor, pff!
5 kommentarer:
Hvor er de fine!
Og kopholder på barnevogn er hermed skrevet bag øret, for ja - det er dælme da smart :)
Det er et MUST, Trine :D Jeg er bare sløv ;)
Hahaha! Hørt hørt :-D
Sådan et fint krus PLUS holder vil jeg også ha'!
jeg er FAN af keepcup og har flere i skabet. Jeg elsker, at de er så fine i farverne og holder tæt! Hurra for, at bæredygtighed og funktionalitet går hånd-i-hånd!
En glad blogger: Ja, det er simpelthen ikke til at leve uden! :P
Marian: Lige præcis! Det kan vi godt li' :)
Send en kommentar