Så er vi hjemme igen efter en helt fantastisk skiferie. Vi fik stået på ski og O hyggede med mormor og morfar. Eller det vil sige, at jeg fik lært at stå på ski (har kun snowboardet indtil nu), og mormor og morfar slæbte O med op til os til afterskiing. Det er han ret vild med ham den bette. Tænk alle de mennesker man kan smile til og underholde - og alle de drikkevarer man kan kigge tørstigt efter!
Jeg var spændt på, hvordan det hele ville gå, men det var faktisk en super afslappende ferie. De 950km i bil hver vej rørte ikke O, og han opførte sig også eksemplarisk, når han blev passet af mine forældre. Det eneste der var lidt træls, var at O ikke havde mulighed for at sove udenfor ved lejligheden, for han lurer den altså meget bedre ude. Men det er en mindre ting, og vi er allerede ved at planlægge næste års tur :)
4 kommentarer:
Lyder som en dejlig skiferie :)
Og godt det gik godt med lille O og det hele, skønt når det flasker sig - så får man da lyst til at tage afsted igen ja!
Ja, det er jo altid lidt spændende, når man sådan passer ham ind i ens "gamle liv" - men ja, ingen problemer der :D
Dejligt at I havde en god ferie. Og fedt at det gik så godt med O. Så er alle glade:) (Vi tænker at lave en tur med farmor og farfar til Norge næste år nemlig, så forældrene kan komme på ski og lille Junior kan se sne) :)
Det lyder som en rigtig god idé, Ann! Her var det i hvert fald et hit. Og er sikker på, at O får endnu mere ud af det næste år, hvor han fatter hvad sne er, haha :D
Send en kommentar