tirsdag den 29. oktober 2013

Apple pie

På en regnvejrssøndag (dem er der mange af pt ik' ;)) for nogle uger siden, havde jeg lyst til at bage. Jeg havde knap så meget lyst til at skulle ud og handle. Så det skulle være med ingredienser, som vi havde hjemme. Nu er jeg heldigvis typen, der altid har et par ruller marcipan liggende og nogle æbler der trænger til at se en ovn. Et voilà - et styks æblekage med marcipan. 
Opskriften er fra Amo. 

180 g Amo Hvedemel
100 g sukker
125 g koldt smør
1 æg

Fyld: 
50 g koldt smør
100 g marcipan
65 g sukker 
2 æg
1 spsk. citronsaft
3 groftrevne æbler 

Pynt: 
25 g hakkede mandler


1. Bland mel og sukker og smuldr smørret i. Tilsæt ægget og saml hurtigt dejen. 
2. Del dejen i to. Tryk den ene del ud i en springform, ca. 24 cm i diameter. Stil formen koldt ca. 30 min. 
3. Fyld: Riv marcipanen fint. Smelt smørret i en gryde og kom marcipanen, sukker, æg og citronsaft i. Lad blandingen simre under omrøring, til den bliver jævn. 
4. Skræl æblerne og fjern kernehusene. Riv æblerne groft. Læg de revne æbler i tærtebunden og hæld marcipanmassen over. 
5. Rul resten af dejen ud og skær den i strimler. Læg dejstrimlerne på tværs af hinanden oven på tærten. Drys med hakkede mandler. 
Bagetid: Ca. 45 min. nederst i en 185 C forvarmet ovn (varmluft 160 C) 


Made this yummy apple pie with marzipan a couple of weeks ago. I looove marzipan and always keep a kilo in the fridge ;)

4 kommentarer:

A + K = ♥ sagde ...

Mmmmmmh, efterårskage når det er allerbedst. Nødder, æble og marcipan er bare afsinddigt godt sammen, hver gang!

- Anne

Anja sagde ...

Du har helt ret, Anne :D

Ida sagde ...

Årh det ser godt ud :)

Anja sagde ...

Tak Ida :)