mandag den 19. marts 2012

Blueberries & white chocolate

I weekenden bagte jeg disse blåbærmuffins med hvid chokolade, som både mand og kollegaer blev forkælet med. Jeg har længe ledt efter en perfekt opskrift på blåbærmuffins - der plejer nemlig altid at være ét eller andet galt. Enten så ligger alle bær i bunden, så hæver de ikke nok eller også bliver hele dejen lilla ;) Men denne er ret perfekt. Den er fra denne bog, som jeg fik i julegave. Jeg ændrede lidt i mængderne:


Blåbærmuffins med hvid chokolade (14 stk.)

200g smør
2dl sukker
1 spsk. vanillesukker
4 æg
5dl mel
2 tsk. bagepulver
100g hakket hvid chokolade
100g friske eller frosne blåbær (jeg brugte frosne, da lilla dej så er lidt lettere at undgå)

Rør smør, sukker og vanillesukker blødt. Pisk æggene i et ad gangen. Sigt mel og bagepulver, og rør det i dejen. Tilsæt chokolade samt blåbær, og rør det forsigtigt sammen.
Fordel dejen i muffinforme, og bag dem ved 175 grader i 20-25 minutter.

7 kommentarer:

Trine sagde ...

MÅMS! Elsker blåbærmuffins - de må prøves :)

Frk.B sagde ...

Det gør jeg nemlig også :P Prøv dem ;)

Monica sagde ...

Mmh.. de ser lækre ud!
Hvis du har lyst til at finde nye spændende opskrifter, skulle du prøve at besøge hjemmesiden Foodgawker.com , som jeg lige har skrevet om i mit seneste indlæg - den er fantastisk!

Mvh. Monica / mowles.wordpress.com

Vores mini sagde ...

MUMS hvor ser de lækre ud. Det må helt sikkert prøves næste gang der skal bages muffins :)

Du er nu tilføjet på bloglovin. Vil se frem til at følge endnu en udenlandsdansker ;) Vi har haft super mange hollændere på vores B&B vi kørte sidste år

www.voresmini.blogspot.com

Frk.B sagde ...

Monica: Tak :D Jeg er også selv helt vild med Foodgawker - der bliver savlet over dén side dagligt :P

Vores mini: Velkommen til :D Nu må jeg hellere lige over og lure hvad du er for en udlandsdansker ;)

KageKonen sagde ...

De ser gode ud. Jeg har også længe ledt efter den perfekte opskrift på blåbær muffins. Dine må afprøves.... NU :)

Marianne

Frk.B sagde ...

Mange tak, Marianne :D De er i hvert fald super nemme at gå i gang med!