Vi kan godt lige klare en dessert sådan en søndag formiddag, ik'? Jeg har længe haft lyst til chokolademousse, og da vi i fredags fik en Ben & Jerry's med peanut butter, blev jeg inspireret til at prøve at lave en peanut butter chokolademousse. Jeg brugte bare min sædvanlige opskrift på mousse og tilsatte så peanut butter til jeg syntes at det smagte tilpas meget af chokolade og jordnødder. Nujs, det blev godt! Jeg tror, at det er den bedste chokolademousse jeg nogensinde har lavet (og fået i det hele taget)!
Peanut butter chocolate mousse (4 pers.)
200g mørk chokolade
3 spsk. peanut butter (jeg brugte den normale, men tror faktisk også at den crunchy vil være god)
4 æggehvider
2 dl piskefløde
Hak chokoladen og smelt den sammen med peanut butter i en skål i vandbad. Tag skålen af varmen og stil den til side.
Pisk æggehviderne meget stive i en skål.
Pisk hurtigt chokoladen ind i æggehviderne. Hviderne vil falde, men det er helt ok.
Pisk fløden til let skum. Vend den forsigtigt i chokolademassen. Hæld moussen i en skål (eller portionsanret den), dæk den til og stil den kold i mindst 4 timer.
6 kommentarer:
Uhmmmm det lyder lækkert :P
Det var det også ;)
Åj, hvor lyder det godt, med peanutbutter i - yum!
- Anne
Anne - det var virkelig GODT! :D
ØJ! peanut butter er så lækkert i så mange ting :D hvor lyder det bare som en utrolig smagfuld, men luftig mousse.
Ja, og det har jeg faktisk aldrig overvejet, at det er! Jeg har ikke rigtig eksperimenteret med det før, men det har jeg virkelig lyst til nu :D
Send en kommentar