fredag den 15. marts 2013

Tapethuset*

Før vi flyttede i vores eget for tre år siden, havde jeg aldrig gjort mig nogle tanker om tapet. Ikke andet end at det sikkert var voldsomt besværligt ;) Derfor var jeg heller ikke begejstret for det mønstrede og gule tapet, den tidligere ejer havde klasket op på den ene væg i soveværelset. For én ting var jo, at det var voldsomt grimt, men det skulle jo også fjernes og der skulle nyt op! Heldigvis fik vi lokket en bekendt med et par flasker rødvin - vi skulle bare sørge for grejet og tapetet. Ja tak. Så stod man der i en eller anden kikset hollandsk tapetforretning og prøvede at finde noget uden Peter Plys eller tulipaner og i en sådan okay farve. Valget faldt på noget sort/hvidt med mønster. Fint nok, men hvor ville jeg gerne have haft det lækre udvalg af feks. Ferm living, som Tapethuset har - så havde vi sgu nok tapetseret alle rummene! Ej, men det er så pænt! 
Jeg kunne godt forstille mig det til venstre i soveværelset. Er sikker på, at det ville give et lidt "blødere" look til rummet - og det trænger til farve og lys. Lille O ville sikkert ikke have noget imod et par luftballoner eller 500 på væggen - hans mor synes i hvert fald, at det er pænt ;)

*Dette indlæg er sponsoreret

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ferm tapet er virkelig fint :)