torsdag den 5. december 2013

Dates

Sønnen sover, manden er ude og spille og jeg starter weekenden med en kombination af sofa, dyne, the og lidt sødt. Der er gang i vejret udenfor, men vist ikke så slemt som i Danmark. Der venter os en weekend med gode sager, som julemarked, julegaveshopping og bagning. Vi skal have ordnet en masse småting, for næste weekend bliver travl, og det er samtidig den sidste inden vi tager på juleferie. 

Dadelkuglerne blev til med disse ingredienser (det er ret så meget cirkamål, da jeg tilføjede lidt til smag og konsistens var ok):

200g friske dadler (de 200g var med sten, fik dem ikke lige vejet efter stenene var ude)
30g mandler
30g havregryn
30g kokosmel
2 spsk. usødet kakao
2 spsk. kokosolie
1-3 spsk. vand alt efter konsistensen 

Det hele røg i foodprocessoren og blev blendet til en ensartet masse. Der blev trillet kugler, som blev rullet i kokos, frysetørrede hindbær og lakrids. 

De er virkelig gode! Man forstår nærmest ikke, at der ikke er smør i ;) 

2 kommentarer:

Mit element sagde ...

mums, jeg tror jeg låner opskriften en dag ;)
God (travl-) weekend!


// Rikke //
CUPCAKE-STYLISTEN

Anja sagde ...

Gør det Rikke - det er jo sundt :P