Viser opslag med etiketten rejse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rejse. Vis alle opslag

søndag den 5. oktober 2014

NYC 2014 ONE

I april/maj tilbragte manden og jeg en uge i New York. Oskar blev afleveret hos mormor og morfar og havde en genial uge med god underholdning af moster og kusiner. 
Vi fløj så fra Hamburg via Düsseldorf til NYC. Med Air Berlin i øvrigt - som virkelig kan anbefales! Vi boede på Yotel (hvor det første og det sidste billede er taget), og det var også ret genialt! Super service og god beliggenhed. 
Vi havde blandet vejr, og denne del er nok den mest grå. Hvilket var lidt ærgerligt, da vi havde en helikoptertur planlagt. Men ok, det regnede i det mindste ikke, og det var stadig en vild oplevelse! Jeg synes virkelig at det var alle pengene værd (for billigt er den slags ikke). 
Når vi nu lige var nede syd på Manhattan havde vi også købt entre til 9/11 memorial (husk at bestille billetter hjemmefra). Her begyndte det så at regne, men det gjorde heller ikke så meget, for det var ikke et sted vi havde planer om at hænge ud. Vi så det, det var fint og imponerede og man får virkelig en klump i halsen. Det er pænt og så absolut ikke tacky, hvilket jeg synes, at sådanne ting nogle gange bliver. 

tirsdag den 17. september 2013

DK weekend

Sådan én er efterhånden blevet en tradition, når vi er hos mine forældre. Føj da!
Nogen skulle have sko. Sådan som i første rigtige sko ever. Ecco blev det til. Det kan vel kaldes en sen arbejdsskade...
En anden skulle have ny kjole. Det må man jo godt, når der er en anledning. Hello Betty, I love you.
Betty var ret praktisk, da det kom til at skjule kagemaven. For vi skulle selvfølgelig have mere kage, ik'.
Nogen rydder op. På hylderne. 
Det er hårdt at være sådan en lille rejse-dreng. Så falder man i søvn 1 min efter man har sagt hej til far i lufthavnen. Hovedet det kan vi altid læne tilbage - bare vi har kaninen! 

tirsdag den 6. december 2011

Cologne pics

Ét af julemarkederne
Vores værelse. Vi boede på dette hotel lige overfor Kölner Dom 
Julemarked ved Kölner Dom
Dom fra hotellet
Jeg har haft travlt siden vi kom hjem fra Køln søndag eftermiddag - men vi havde altså en helt fantastisk tur! Det var virkelig kvalitetstid, hvor vi begge kom helt ned på jorden og fik slappet af. Vi nød at tulle rundt og lure på butikker og markeder, hygge med god mad og få snakket. Vi har besluttet, at sådan en tur skal blive en fast tradition i julemåneden. Ikke nødvendigvis til Køln - andre tyske byer kan også gøre det ;)

lørdag den 3. december 2011

Cologne

Billede lånt her
Manden og jeg smutter afsted på en lille tur til Køln i dag og kommer først hjem i morgen. Jeg har været i Køln én gang før, men det var med tømmermænd, så er næsten sikker på et andet indtryk denne gang ;)

fredag den 2. december 2011

Last Vienna snaps

Belvedere slottet
Slotshaven ved Belvedere
Hundertwasserhaus
Søndag var sidste dag i Wien. Vi skulle være i lufthavnen kl. halv fire, så vi havde god til. Det eneste vi havde planlagt var frokost sammen med nogle af min venindes venner. På vej til restauranten stoppede vi ved Belvedere slottet, som virkelig var imponerende - næsten gang vil jeg ind og se det. Desuden stoppede vi ved Hundertwassserhaus, som er en meget farverig bygning designet af Friedensreich Hundertwasser. Billederne indenfor er fra Kunst Haus Wiens museumsshop.

tirsdag den 29. november 2011

Vienna II

Sightseeing
Første stop: Schönbrunn
Det var MEGET koldt!
Men så er det godt, at man kan varme sig med en pølse...
...og glühwein :P
Lørdagen stod på sightseeing. Vi købte dagsbilletter til hop on and hop off bus, og tog så ellers på alle turene. Første stop var slottet Schönbrunn, hvor vi fik et par timer til at gå, da der også var julemarked (man kan jo godt drikke glühwein før frokost ik ;)) Jeg var virkelig imponeret over slottet og dets omgivelser - jeg skal helt sikkert tilbage en sommerdag!
Jeg fik ikke taget så mange billeder på turen rundt med bussen - det er altså ikke optimalt med billeder taget gennem et vindue. Men det var ret sjovt at være på sådan en tur - det er lang tid siden, at jeg har leget sådan rigtig turist :)

mandag den 28. november 2011

Vienna I

Stephansdom 
Den Spanske Rideskole
Kaffepause

Julemarked ved Rathausplatz

Donauzentrum - meget stort shoppingcenter

Mere julemarked (vi endte vist med at besøge ti i alt :D)

Rådhuset

Den første dag i Wien (fredag) blev brugt på shopping, caféhygge, en lille smule sightseeing og besøg på diverse julemarkeder (med dertilhørende glúhwein). Det var skønt bare at vade rundt og danne et indtryk af byen. Vi havde på forhånd aftalt med hende vi boede hos, at lørdagen skulle være den store sightseeing-dag, så det ville vi ikke bruge for meget tid på fredag. Der var det smartere at gå i butikker uden alle de andre turister ;)

tirsdag den 22. november 2011

Wien?

Torsdag aften rejser jeg til Wien med min gode veninde og næsten-nabo M (som i øvrigt er østriger). Vi skal bo hos en af hendes veninder, så jeg er ret sikker på, at jeg nok skal få set "all the touristy stuff". Jeg må indrømme, at Wien aldrig har stået på min rejseliste, så jeg har ikke nogle ting, som jeg bare se. Men har I måske nogle tips til Wien? Ting man skal se, kaffe man skal drikke eller kage man skal spise? 

tirsdag den 6. september 2011

Monterey

Fra San Francisco til LA kørte vi langs Highway 1. Vores første stop (efter en outlet detour ;)) var Monterey. Virkelig hyggelig by med en dejlig afslappet atmosfære. Så selvom der var en del turister, var der ret roligt - skønt efter nogle dage i storbyen. Vi lavede ikke så meget andet end at gå lidt rundt, drikke kaffe, tage billeder og spise virkelig god mad på Old Fisherman's Grotto. Åh, hvor jeg savner USA!