mandag den 29. september 2014

Weekend 39

Hold fast en fantastisk weekend! Virkelig en kontrast til en knap så dejlig uge på jobbet. Så er det skønt at komme hjem til vin og en storkyssende snotmule (altså Oskar - ikke manden). 
Vi har brugt halvdelen af weekenden på praktiske ting, såsom at smide ting ud og hænge billeder op. Den anden halvdel er blevet brugt på god mad, cykelture og fjol. Tjek lige Oskars babycino (som plejer at komme i en espressokop)! Jeg er altså virkelig fan af, at de fleste ordentlige kaffesteder her i NL har det på menuen. Oskar synes, at det er fedt at drikke kaku (kaffe) sammen - og går selv hen og bestiller "en mer' kaku". Jeg ved virkelig ikke, hvor han har det fra ;)

lørdag den 27. september 2014

Sugar baby

Oskar dækkede bord i morges :/ Altså egentlig er jeg ret imponeret over, at det meste sukker ligger på tallerkenerne. Men så hader jeg også virkelig vores riller i bordet! Well well, vores lille OCD-barn hentede selv støvsugeren ;)

fredag den 26. september 2014

Pizza fight!

I dag har jeg haft fri. Ligesom alle de andre fredage. Jeg er nemlig sådan en part-timer-type. Det hollandske system er jo sådan skruet sammen, at det nærmest er umuligt at have et fuldtidsjob, hvis man ikke lige har bedsteforældre, der står til rådighed et par gange om ugen. Eller vil betale en milliard til pasning. 
Nå, men Åsen (ja, det kalder jeg ham, og min mand HADER det, ha!) og jeg er så heldige, at farmand også ofte er hjemme om fredagen. Så der putter vi længe i sengen med semi-åndssvagt tv og OD'er på kulhydrater til morgenmad. 
I dag var ingen undtagelse. Dog havde vi også en play/coffee date hos nogle venner. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for, at ungerne ALTID vil lege med det samme! Det sker altid. Altid! Hos os er det legestøvsugeren, hos nogle andre venner er det en cykel. Og her var det så en lege-pizza. En pizza. I kid you not. Så der har vi Åsen, der skriger "piiisseeeeee piiisseeee" og et andet barn, der skriger et eller andet lignende på hollandsk. Og det på trods af at han ikke engang kan lide pizza! Min mor-hjerne fatter det ikke. 
Nå, men i skrivende stund, ligger ham pizzaungen og sover, manden er ude og spille, og jeg har åbnet en sygt god flaske rødvin. Jeg synes, at fordelingen er fair. 

torsdag den 25. september 2014

1 vs 2

Der er præcis et år mellem disse to billeder. Og som flaget på begge billeder nok afslører er de taget på henholdsvis første fødselsdagen og så nummer to. Vi har stadig gode runde kinder, lidt mindre dobbelthage og så har vi lige tilføjet lidt skoldkopperester (ja, så heldige var vi nemlige i vores sommerferie: regn i 14 dage og skoldkopper!). 
Jeg kunne sige noget om, hvor hurtigt tiden er gået, og at jeg ikke fatter, at han er blevet så stor. Men sandheden er altså, at de to år ikke er gået specielt hurtigt. Jeg har ligesom været der hver eneste dag. Det føles som to år. 
Nu er han så blevet sådan et rigtigt lille menneske. Sådan en som kan cykle hurtigt på løbecykel og sådan en som siger "godmorgen mor - sovet godt?" 
Det var helt vildt som hans danske sprog udviklede sig, da vi var på ferie. Efter vi er kommet hjem, er der kommet godt gang i det hollandske igen - og det danske er med en lille sød accent. Nogle gange stikker det lidt i mig, når jeg hører det, for han bliver jo ikke sådan "rigtig dansk", men så bliver jeg lige mindet om, hvor stor en gave det er at kunne to sprog så godt. To ret så ligegyldige sprog ude i den store verden, men wtf haha. 

onsdag den 24. september 2014

We're back!

Der skete et eller andet, der engang i marts. Jeg gad simpelthen ikke at blogge! Men de sidste par måneder har jeg så alligevel savnet det lidt, og sagt ok, d. 1. starter jeg igen. Nå, ikke? Jamen så den næste 1... Well well, og her er vi så på en ganske almindelig onsdag d. 24. 
Der er sket alting og ingenting siden sidst. Oskar er blevet to år, han snakker mere end mig og manden til sammen og han er omtrent det sjoveste menneske jeg kender! Og ja, vi snakker den slags humor, hvor man slår en kæmpe fis ved bordet og derefter mener, at det kræver en high-five. 
Vores hverdag er travl for tiden. Men på den gode måde. Manden har gang i sin business, og han har faktisk lige udgivet en CD mere. Jeg er pisse stolt! Jeg kan stadig tænke, at det kunne være dejligt, at han havde et 9-17 job og kom hjem til aftensmad hver dag. Men så er det jeg bliver mindet om, at han er så sej og lige præcis den jeg elsker, netop fordi han kan leve af sin hobby. Tænk hvis jeg kunne leve af at stene Netflix dagen lang...  
Nå, men jeg vender tilbage med noget af alt det ingenting, der er sket siden sidst. Og nok også med lidt billeder af ham den lille sjove :)