mandag den 24. november 2014

5 things


Jeg har tidligere været inde på det - de der ting, som er anderledes i Holland vs Danmark. Her kommer lige fem ting, og det er altså ikke fordi at jeg ikke kan lide hollænderne ;)

1. Hollænderne spiser gladeligt flødeskumskager og appeltaart med rigelige mængder (sødet!) flødeskum ved 10-10.30. Når nogen har fødselsdag på mit job, serveres kagen kl. 10.30 sharp. Jeg kan bare overhovedet ikke spise sådan noget SÅ tidligt. Og jeg vil sgu heller ikke. De kan slet ikke forstå, hvordan danske morgenkager er anderledes. Men jeg skal lære dem!

2. De hollandske børn lærer at cykle meget tidligt. Det er som sådan fint nok. Hvis det var fordi at alle hollandske cyklister er lidt psykopatiske - også miniatureudgaverne! Jeg er dagligt ved at blive knaldet i jorden af en eller anden cykelterrorist, der ikke ved, hvad ubetinget vigepligt betyder. Eller af en af de der forældre, der insisterer på at cykle med to børn på egen cykel samt to ved siden af på cykelstien. Jeg.kan.ikke.komme.forbi. 

3. Offentlig transport fungerer super godt! Altså lige borset fra når det ikke fungerer, ik'. Men altså jeg er vokset op i en by, hvor busserne gik en gang i timen - og nu tænker jeg "aaarj, er der virkelig 7 minutter til næste sporvogn!" Og det der rejsekort har vi haft i en del år efterhånden, og det fungerer fint. Min eneste anke er sporvogne, der konsekvent kommer for tidligt (!), og folk der hopper ud foran tog. Nårh ja, og blade på skinnerne. Så kan togene nemlig ikke køre, haha. 

4. Der er ikke ret mange hollændere, der ved hvad sund mad er. Det er virkelig skræmmende. Jeg har været inde på det i forbindelse med manden i Oskars børnehave. Vi har sagt, at vi ikke vil have, at de giver ham sukker - men så kan de sagtens finde på at give ham peanutbutter (og nej ikke den hellige slags) og lady fingers (de der lange sukkerkiks til tiramisu). Vi kæmper stadig. Og bliver bare ved med at fortælle dem, hvad der er sukker i . for de ved det jo åbenbart ikke. 
Og det er det samme på mit job og hos en stor del af min vennekreds. De ved simpelthen ikke, hvad sund mad er. Alt kan købes færdiglavet i supermarkederne - dejligt smagsløst og stadig fuld af salt og tilsætningsstoffer. Yum! 

5. Ingen offentlige instanser arbejder sammen. Det betyder for eksempel, at du får udbetalt det beløb, skattevæsenet regner med, at du skal have tilbage. Et par måneder senere får de så modregnet det du skal betale, og så kan du så smide alle pengene tilbage på deres konto. 
Da vi flyttede i vores nye lejlighed for fem år siden, meldte jeg flytning forskellige steder (inkl. min sygeforsikring), men "glemte" at melde flytning til det sygehus, jeg hørte til. Et år senere bankede det på vores dør - ja, vi havde så lige en række ubetalte regninger for en misset aftale på sygehuset. Så del dog lidt information! 
De gloede også mærkeligt på mig på kommunen, da jeg troppede op med mit pas med nyt efternavn i. I Holland får man nemlig ikke nyt efternavn i passet, når man bliver gift - for "hvordan skal man så kunne holde styr på folk?" Tja, I har jo personnumre...hvad med at bruge dem ;)   

tirsdag den 11. november 2014

Another day in R'dam

Vi løber hurtigt for tiden. Og ikke nok med at arbejdet tager al tiden, så skulle der også lige mases en portion sygdom ind (hos mig og nok mest fordi jeg gik lidt for meget til den i en uge) og en krise i den nærmeste familie. Jeg er træt, fuld af snot i hjernen og mine forældre kommer om to dage. Og her roder helt vildt. Min eneste trøst er at min mor jo alligevel gør rent - lige meget hvor rent jeg har gjort inden. Så jeg lader bare vær' denne gang. 

Nå, men den sidste tid har været fuld af sjove sociale sager - blandt andet endnu en tur til Rotterdam. I forbindelse med jobbet bliver vi ofte inviteret af hoteller, som vil fedte lidt for os. Det er jeg helt ok med! I sidste uge tilbragte vi en dag (og nogen også en nat) på det forholdsvis nye hotel nhow. Hotellet ligger lige ved siden af Erasmusbroen og har den smukkeste udsigt over Rotterdam. Indretningen er rå og warehouse-agtigt. På 40. etage er der det lækreste store lokale, som ville være perfekt til en bryllupsfest. Jeg ku' godt. Igen. 
Der er tænkt på selv den mindste detalje, da designeren havde en meget klar idé om, hvordan det skulle se ud (ok, han er vist lidt skør og sender i følge rygterne assistenter afsted for at tjekke om der er flyttet på tingene). 
Vi fik morgenmad og frokost på hotellet - vildt lækre buffeter og meget atypisk hotelmad. Og senere de lækreste cocktails i baren. En bar som jeg i øvrigt har lokket en veninde med på i næste uge. For de der special mojitos skal jeg altså have nogle flere af. 
Hvis I er på de rotterdamske kanter, kan jeg klar anbefale nhow! Og så skal man også lige unde sig selv en middag på Hotel New York...

lørdag den 1. november 2014

NYC TWO (THE COFFEE)

Inden afrejse til New York havde jeg lavet en hulens masse kafferesearch. For livet er for kort til at drikke dårlig kaffe ik' ;) og jeg gider ikke ende med en semi-god kop, når jeg nu ved, at jeg kan få en helt vildt god én, hvis jeg baaare lige går lidt længere. Disse tre var mine favoritter:

Café Grumpy: Lang kø hele dagen, men det går overraskende hurtigt! 

Kaffe 1668: Vi var på den, der ligger tæt på 9/11 Memorial. Den var en sen eftermiddag og det regnede, og det var så hyggeligt indenfor. Der er også en del plads i kælderen.

Birch Coffee: Udover den vanvittig gode kaffe, så er jeg en sucker for deres to go kopper (nederste billede). De er sgu da for cute!