mandag den 31. oktober 2011

A Sunday favorite

Jeg har altid vilde planer om at stå længe i køkkenet om søndagen og hygge med en ret, men af en eller anden grund er energien sjældent til det - og jeg har mest af alt lyst til take away. Det havde jeg også i går ;) men heldigvis havde vi både hakket kød og hjemmebagte burgerboller i fryseren, som jeg tog ud om morgenen. Om aftenen var maden klar på 20 minutter: burgere med bacon, ost, syltede agurker, tomater, løg, salat, mayo, ketchup og masser af hjemmelavet guacamole. Mandens burger var i øvrigt dobbelt så høj som denne - lidt nasty ;)

søndag den 30. oktober 2011

On this grey Sunday...


Jeg har indtil videre haft en helt fantastisk søndag - og noget mindre doven end lørdagen ;) Okay, jeg sov 11 timer i nat - dét er vel ret dovent... Men så skulle jeg også op, for jeg havde en morgenmadsaftale med en veninde inde i byen. Hun bor pt i Tyskland, så det er ikke så tit, at vi ser hinanden = vi havde en masse at snakke om :D Morgenmaden er der ikke noget nyt i - jeg ender efterhånden altid på én af to caféer. 
Nå ja, og så er det forresten hende, som arbejder for Adidas, hvilket betød flere Stella goodies til mig ;) Men mere om det senere. 

lørdag den 29. oktober 2011

Lazy weekend

Jeg indrømmer, at jeg ikke har lavet så meget andet i dag end pandekager til morgenmad og så gå en lang tur med min mand - og jeg har heller ikke tænkt mig at lave andet ;) Jeg er helt drænet for energi og har bare lyst til at sumpe hele dagen. Mine uger går meget hurtigt med det nye arbejde - et arbejde som jeg stadig er glad for, men som jeg ikke kan se mig selv i resten af mit arbejdsliv. Det er fint nok nu, det er godt at få tjent nogle penge og det er fint ikke at have et hul på mit CV. Men jeg er også helt sikker på, at jeg skal have noget, som er mere udfordrende og hvor jeg kan bruge mine "skills". 
Nå, det var bare lidt sumpede lørdagstanker her fra ;) God lørdag derude! 

onsdag den 26. oktober 2011

Improvised apple crumble

Efter vores lille pita-date ved kanalen i lørdags, kunne vi ikke spise aftensmad. Derfor blev vi enige om bare at snuppe desserten (uh, det er fedt at være voksen, haha). Jeg skrællede nogle æbler og dryssede resten af toppingen fra æble-cheesecaken over og bagte det i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Det blev serveret med en god (=meget stor) skefuld kanelis. Mmm!    

Suppetid

I går stod der suppe på madplanen, hvilket passede perfekt til vejret, som var gråt og vådt. Jeg valgte at bruge porrerne fra sidste uges grøntsagspose til en gang kartoffel-porresuppe. Eller faktisk kom jeg også både gulerødder og forårsløg i - bare fordi jeg havde det. God måde at få ryddet lidt ud i grøntsagsskuffen :) 

tirsdag den 25. oktober 2011

Parsley sauce...

...det lyder fancy, ik ;) Jeg har længe cravet persillesovs - lidt weird, ik... Og i søndags skulle det så være. Tilbehøret til sovsen blev fiskefileter, ovnkartofler og råkost. Vi får ikke så tit mad med sovs til, men nogle gange er det altså godt :)
Her til aften stod menuen på noget helt andet, men det vender jeg tilbage til i morgen - her i NL står der nemlig Desperate Housewives på programmet. Hello sofa...

mandag den 24. oktober 2011

The girl with the new cape

That would be me... Jeg har nemlig shoppet. Jeg så denne kappe på Vilas hjemmeside i fredags og besluttede mig straks for, at den skulle jeg se på lørdag. Jeg fandt den også, men lod den alligevel lige hænge til overvejelse - det var jo trods alt lige 110 euro. Manden fortalte mig dog, da vi kom hjem, at den kun kostede 70 euro - og så var der ligesom ikke nogen vej udenom... Så i går smuttede vi ind til byen og snuppede denne fantastiske kappe, som af en eller anden grund havde fået en ny pris - for på nettet står den stadig til 110. I'm happy! 

søndag den 23. oktober 2011

Sunny Saturday

I går gik manden og jeg en tur ind til byen. Vi havde bare ikke lige overvejet, at vi var sultne, da vi gik hjemmefra ;) Det endte med en meget lækker pita gyros, som vi nød ved en af kanalerne. Det var skønt bare at sidde dér og nyde solen. Så er dét der efterår altså ret så okay :)

lørdag den 22. oktober 2011

I ♥ weekends

Jeg er glad. Jeg sov nemlig til kl. 9 - virkelig luksus! Faktisk var jeg så glad, at jeg smuttede ned til vores franske bager efter friskbagte croissanter (og en lille chokoladecroissant ;)) Dynerne blev slæbt med ned i sofaen, og så var der ellers morgenhygge for alle pengene. Og faktisk er vi ikke rigtig nået videre i programmet... Men vi har dog et par ting, som skal ordnes inde i byen. Vejret er skønt, så det bliver dejligt med en gåtur.
Kan I have en fantastisk lørdag derude :) 

fredag den 21. oktober 2011

Pasta igen igen

Menuen her til aften var en gang frisk fuldkornspasta med rejer, chorizo, champignon, rucola og tomat/citronsauce - meget improviseret og lavet af det vi lige havde i køleskabet. Det var virkelig lækkert! 
Jeg sidder pt. og tvinger mig selv til at blive længe oppe - for jeg vil simpelthen sove længe i morgen! Efter at jeg er begyndt at stå op kl. møg, så vågner jeg også på det tidspunkt i weekenderne - og dét gider jeg altså ikke. Jeg vil bare ligge og dovne den, kigge på uret og så sove videre ;)

torsdag den 20. oktober 2011

Veggies

For et par måneder siden begyndte vi at købe alt vores frugt og grønt hos en økologisk grønthandler (som heldigvis ligger lige rundt om hjørnet). Nu har vi så også tilmeldt os et abonnement, hvor vi får en pose med forskelligt frugt/grønt hver uge. På den måde håber jeg, at vi får spist noget lidt andet end vi er vant til - og jeg bliver udfordret i køkkenet. Vi havde også sådan et abonnement for fire år siden, men jeg fik ikke brugt alle tingene - hvilket måske hang sammen med min manglende kreativitet i køkkenet ;) Nu er jeg dog næsten sikker på, at det bliver et hit. Der følger i øvrigt også et par opskrifter med. 


I denne uge var der følgende i posen:
3 porrer
1 glaskål/knudekål
1 aubergine
250g cherrytomater
3 æbler
6 satsuma mandariner


Dét skal der leges med i weekenden :)

tirsdag den 18. oktober 2011

Today was pizza day

Her til aften gik jeg endnu engang i køkkenet med min dejlige mand - det er nu skønt at hygge med madlavning og rødvinsdrikning på sådan en ganske almindelig tirsdag ;) I dag fik vi bikset tre styks pizza sammen med lidt forskelligt fyld. De blev virkelig gode! Jeg fik en pizzabagesten sidste år, som giver super sprøde bunde - mums! 
Jeg ved godt, hvad jeg skal have med i madpakken i morgen ;) 

mandag den 17. oktober 2011

Chicken & cashew nuts

Da vi var i USA i sommers, købte jeg en kogebog med en masse stir-fry retter i. Jeg har haft udset mig et par opskrifter, som jeg ville prøve, men jeg har ikke fået det gjort. Men i denne uge har min skønne mand ferie fra undervisningsjobbet, så vi gik i køkkenet sammen, da jeg kom hjem fra arbejde. Retten blev virkelig lækker og noget andet end vi plejer - da wokretter for det meste bare er noget, som vi improviserer. Næste gang vil vi dog komme lidt mere spice i.


Chicken & Cashew Nuts
Olie til stegning
500g kyllingefilet skåret i strimler
2 æggehvider
60g majsmel + salt og peber
2 løg skåret i tynde strimler
1 rød peberfrugt skåret i tynde strimler
1 broccoli i små buketter
2 spsk. soyasauce
2 spsk. sherry
1 spsk. oyster sauce
50g ristede cashewnødder
4 forårsløg skåret i tynde skiver


1. Varm olie op i en wok. Imens dyppes kyllingestrimlerne i æggehviden og derefter i majsmelet (+ salt og peber). Steg det i wokken lidt ad gangen. Det skal stege i 3-5 minutter indtil kyllingen er gylden og kun lige gennemstegt. Læg det færdigstegte kylling på en tallerken med køkkenrulle.
2. Varm wokken op igen med 1 spsk. olie. Steg løg, peberfrugt og broccoli i 4-5 minutter, indtil grøntsagerne er lidt bløde. Tilsæt soya, sherry og oyster sauce.
3. Kom kyllingen tilbage i wokken og blandt det hele godt sammen i et minuts tid. Vend cashewnødder og forårsløg i retten og server med ris eller nudler. Vi valgte at blande retten sammen med nudler :)  

søndag den 16. oktober 2011

Saturday night

Apple Pie Mojito (virkelig go'!)
Porn Star (smagte ligesom Solero isen og så hørte der et lille glas prosecco og en halv passionsfrugt med)
Strawberry Daiquiri


I går mødtes jeg i Utrecht med et par søde piger. Det blev til et par drinks (eller fem), god mad og masser af snak. Caféen er kendt for sine vildt gode drinks - og de var virkelig også gode! Jeg skal helt sikkert tilbage :)
Nå, men det betyder så også, at jeg har været pænt kvæstet i dag. Men jeg kaan jo også få tømmermænd af to glas vin - so why not. Jeg er slet ikke klar til at arbejde igen i morgen, men jeg har heldigvis en masse gode ting at se frem til + en weekend helt uden planer!

lørdag den 15. oktober 2011

Food today

Morgenmadshygge
Frokost: trekantet rugbrød (jeg har også kun ledt efter ordentligt rugbrød i det her land i fem år nu) med hjemmelavet tunsalat
Jeg har ikke lavet andet end at spise i dag ;) Og om lidt går turen til Utrecht for at mødes med en veninde, og så skal vi: spise. Vi snupper middag og nogle drinks. Jeg har godt nok et hoved, som er stoppet helt til, men jeg nægter altså at blive hjemme. Syg, det er noget man kan være om mandagen ;)

fredag den 14. oktober 2011

Temptations

Ja, der er mange fristelser i forbindelse med mit nye arbejde. En meget vigtig én er: sko sådan generelt. I går modtog jeg det første par (ét par af mange, I predict). Og så er det vist ikke nogen hemmelighed, hvor jeg arbejder ;)

torsdag den 13. oktober 2011

Når manden laver mad

...så er det blandt andet chili con carne. Han har nogle retter, som efterhånden er blev "hans" (mest fordi han engang har kritiseret mine versioner, haha). Og chili er han altså virkelig også god til at lave! 
Selvom jeg elsker at lave mad og overhovedet ikke har noget imod at lave det efter arbejde, så er det nu alligevel skønt at komme hjem til et hjem, som dufter af mad :)

tirsdag den 11. oktober 2011

Simplicity

Når jeg laver madplan, er der to krav til menuen: det skal være forholdsvis hurtigt lavet og så skal det kunne varmes op. Ugens første tre dage spiser manden nemlig langt senere end mig. Og når jeg så spørger min mand, hvad han kunne tænke sig at spise i løbet af ugen, siger han næsten altid "en af dine pastaretter". Hvor nemt er det ikke - jeg bruger nemlig ofte bare, hvad jeg lige har af ingredienser liggende. Og så gør en lille smule fløde tit underværker ;)
Dagens pastaret er dog uden fløde men i stedet med nogle rigtig gode tomater, som jeg lavede en sauce ud af sammen med en gang hjemmelavet pesto. Ikke så meget fis dér, men smagen er helt i top sammen med en god frisk fuldkornspasta.  

mandag den 10. oktober 2011

Cake galore

Jeg elsker virkelig det her job ;)

søndag den 9. oktober 2011

Apple cheesecake


Jeg havde heldigvis ret i, at der var rester til i dag ;) Og faktisk er den bare endnu bedre i dag, hvilket jeg godt vidste, men havde ikke tid til at bage fredag. Opskriften er forresten fra Amos Store Bagebog 3 og virkelig ikke særlig svær at lave. 
Og speaking of kage - så har jeg været i gang igen i dag. Vi var nogle stykker, som blev enige om at tage kage med på arbejde i morgen - what's not to like?
I dag har været ren afslapning for manden og jeg: sove længe, spise brunch, holde i hånd, se film og hente take away. Flere af dén slags søndage, tak :)

lørdag den 8. oktober 2011

Mission accomplished

Jeg fik taget mig sammen. Nu er der æblecheesecake, som vi skal have med over til nogle venner i aften. Jeg regner ikke med, at det hele ryger i aften - jeg glæder mig allerede til søndag ;)   

Slow start

Køleskabet var mere eller mindre tomt her til morgen - og er der noget, som jeg hader, så er det ikke at kunne få morgenmad, når jeg vil ;) Heldigvis var der havregryn og mandler i skabet og hindbær i fryseren. Min lørdag morgen var reddet. Også selvom havregrød gør, at jeg er sulten igen om en time. Jeg er et protein-menneske. 
Og speaking of manglende proteiner, nu står den på kagebagning - eller først skal der handles ind. Men det regner. Jeg tror, at det bliver en sløv dag i dag ;)

torsdag den 6. oktober 2011

California dreamin'

Det er ikke megen sol jeg ser disse dage. Det er vist blevet rigtig oktober - altså ikke det der pretend-summer noget, som vi startede med. Jeg er virkelig træt - havde travlt på arbejdet og så tog det en krig at komme hjem (offtentlig transport i NL virker generelt godt, men når det så går galt, så går det virkelig også galt!) Så er det at man sidder og drømmer sig tilbage til Californien - og nok især LA, som jeg virkelig blev vild med. Leger lidt med tanken om at bo der i en periode... 
Nå, det var bare lidt torsdagsævl fra en meget træt blondine, som pt ikke får taget billeder, da det er mørkt, når hun tager afsted og igen når hun kommer hjem - busy bee, but loving it ;) 

onsdag den 5. oktober 2011

Morning...

Den første dag jeg skulle tidligt med toget, var jeg overbevist om, at jeg var den eneste, som skulle med. Jeg var faktisk også overbevist om, at jeg var den eneste i hele Den Haag, som var oppe... Men jeg er da blevet klogere ;)

tirsdag den 4. oktober 2011

Overskudsgræsenke

Det synes jeg i hvert fald selv ;) Min kære mand skal i studiet for at indspille CD indtil på fredag, og det er så langt væk, at bandet sovet der. Jeg synes, at det er så synd for min mand, at han skal gå glip af mit selskab, at jeg lige har bagt en trøstekage til ham. Den kanelkage skal nok sørge for lidt hyperaktivitet i studiet. 
Nu dufter hele huset så af kage, og jeg undrer mig over, hvorfor jeg ikke bagte en kage til mig selv... Er det ikke okay at tage et lille stykke af deres kage? ;)

mandag den 3. oktober 2011

Letlæsning



I sidste uge bestilte jeg en stak bøger, som skal fungere som underholdning på den daglige tur til Amsterdam. Én af dem var "True Whit" (yes, jeg er hemmelig fan af The Hills + alle spin-offs). Det er en rigtig fin bog - og også lidt for fin til at jeg vil læse den i toget. I stedet vil jeg læse lidt i den, når jeg kommer hjem - sådan lidt som den luksus ved at gemme et nyt magasin :)
Maden på billedet er en gang fuldkorns ravioli i en sauce af spinat, to slags oste og tomat. Meget simpelt.

søndag den 2. oktober 2011

Junk for one

Manden jobber i aften, og jeg cravede shawarma. Normalt spiser jeg ikke sådan noget uden ham, men han spiser jo ofte ude i forbindelse med job, så hvorfor skal jeg vente ;) Nu flader jeg på sofaen med lidt lækkert chokolade. Det er vel søndag...

Fall

Det ligner efterår, men mærkes som sommer. Børnene bader i kanalen, men isbutikken er lukket for i år... There's something not quite right about that, men jeg klager ikke. Det giver mig lige den sidste energi, inden det rigtige efterår begynder. Og en ny tan - den der Californien-tan er for længst væk ;)  

Glamour Day

Blazer fra Mango - bukser fra Zara
Bluse med lynlås i ryggen og cardigan - begge fra Zara
I går var det National Glamour Day i Holland, hvilket betyder, at hvis man viser denne måneds udgave af magasinet Glamour, så får man 20% rabat på alle køb i en lang række butikker.
Min gode veninde og næsten-nabo M, havde fået sin bedre halvdel til at passe lillefisen, og så kunne damerne ellers komme ud og shoppe. Jeg havde et par ting, som jeg ville gå efter, og jeg kom hjem med det hele. Jeg har længe ledt efter en enkel sort blazer i god kvalitet, og denne fra Mango er perfekt! Nu skal der vist også gå et par uger, inden jeg skal shoppe igen ;) 

lørdag den 1. oktober 2011

It was Friday

Yes, det blev endelig fredag, og jeg fik min første weekend med voksen-job :D Det skulle da fejres! Ja, vi kan godt li' at fejre, haha. Så min kære mand havde spurgt en af sine elever, som er slagter, om han kunne fikse lidt lækkert. Han kom så med den platte, som er på det første billede! Jeg havde slet ikke forventet, at han ville gøre så meget ud af det - og det var virkelig lækkert! Vi købte også lidt brød og ost til - og åbnede en flaske vin (hvad sker der lige for, at jeg har fået alkohol hver dag i denne uge undtagen mandag?!) Det var dejligt med lidt kval-tid, når nu manden skal arbejde hele weekenden. 
Selvom det er lidt træls, så kan jeg jo pleje mine veninder i stedet :D I dag har den stået på shopping, gåtur med lækker baby og middag på altanen (med vin!) i aften. Ikke helt ringe for såden en første oktoberdag (selvom det føles som 1. juli).