tirsdag den 15. maj 2012

Belly ♥

Tænk, at der gror sådan en lille sparkende fis derinde ♥ 

mandag den 14. maj 2012

US beauty stuff

En rigtig god veninde fra studiet smutter af og til til USA i forbindelse med jobbet, og hun er så sød hver gang at spørge om der er noget jeg skal have med. Så denne gang blev der fyldt lidt op i Ole Henriksen lageret samt tilføjet et par nye Essie lakker - og en Redken hårmaske.
Jeg har vist sagt det før, men jeg blev ret hooked på OHs produkter, da vi var i USA i sommers. Købte sådan et starter kit, som jeg fint kunne prøve i de tre uger vi var der. Det fungerede virkelig for mig, så inden vi tog hjem igen, købte jeg full size produkterne. Og fordi jeg ved, hvad produkterne koster derovre, så er jeg simpelthen for nærig til at købe dem her - især når man nu har en pusher ;)

søndag den 13. maj 2012

Strawberry cake

Jeg havde ikke lyst til den traditionelle lagkage på min fødselsdag, så i stedet  lavede jeg en jordbærkage. Den var lidt improviseret, da jeg havde en opskrift liggende på en mazarinkage, hvor jeg så kom chokolade ovenpå, en blanding af creme og flødeskum og til sidst jordbær. Nuj, den var go'! 


Mazarinkage:
3 æg
150g lyst rørsukker
150g hvedemel 
1 tsk. bagepulver
1dl letmælk
2 spsk. oliemargarine 
1 tsk. mandelessens
150g skrællede, kogte kartofler
100g marcipan 




Pisk æg og rørsukker hvidt og skummende.
Bland hvedemelet med bagepulver og vend det i æggeskummet sammen med mælk, oliemargarine og mandelessens. 
Mos kartoflerne godt og vend dem i dejen sammen med groftrevet marcipan.
Fordel dejen i en springform, ca. 28 cm i diameter, foret med bagepapir. Bag kagen ved 200 grader i ca. 20 min. 

The presents

Så kommer første del af gaverne - jeg skal jo hjem til DK på onsdag, så der venter flere ;)
Af manden fik jeg en meget lækker lædertaske fra Aunts & Uncles, blænde og remote til mit kamera og et valgfrit fotokursus
Mine søde kollegaer havde købt en bog, kogebog af Donna Hay og lækkert Summerbird chokolade
Vores gode venner var forbi til kaffe/fødselsdagskage i går, og de havde et gavekort til en graviditetsmassage og macarons med. 
Nårh, ja og i en eller anden pakke havde der sneget sig en body ind til lillefisen - hvad er nu det for noget? Han er ikke engang født endnu og overtager allerede min fødselsdag ;)

fredag den 11. maj 2012

My day

Jeg havde en skøn fødselsdag i går! Manden var stået op og havde lavet morgenmad, inden jeg skulle på job. Han havde også gemt fødselsdagskort fra de sidste par dage, så jeg ikke skulle åbne dem før tid ;)
Efter arbejde tog vi ind til byen og spiste på en lækker italiensk restaurant, inden vi smuttede i biffen og så The Avengers. Super fed film! Jeg fik dukket mig et par gange pga. alle de 3D effekter, haha. 
I dag har været mere stille. Jeg har arbejdet hjemmefra - lidt for længe, men der var en masse, der skulle ordnes. Så nu er jeg gået kold på sofaen uden at have fået lavet aftensmad... Må se, hvad manden siger til det, når han kommer hjem om lidt ;)
God fredag aften til jer! 

torsdag den 10. maj 2012

26

Ja, det var vist ret tydeligt på kontoret, at det er min fødselsdag i dag ;) Jeg er blevet fejret en masse og er allerede på vej ud af døren til lidt mere fejring. 

tirsdag den 8. maj 2012

Tapas

Tortilla
Hvidløgskylling
Tigerrejer i hvidløg
Da min søster var her, inviterede vi nogle gode venner over til tapas en aften. Jeg har lånt en rigtig lækker tapaskogebog af en kollega, men har ikke rigtig fået taget mig sammen til at få lavet noget fra den. Min søster er dog et ligeså stort madøre som mig, så vi gik i gang med en hyggedag i køkkenet. Det var virkelig lækkert og en stor succes hos gæsterne! Så det er absolut ikke sidste gang, at der står tapas på menuen :)