fredag den 20. august 2010

Total afslapning + Het Loo

Aaah, det var da en fantastisk getaway kæresten havde sørget for!

Vi ankom til spa stedet kl. 10 onsdag morgen, fik udleveret håndklæder og badekåbe, og så gik vi ellers i gang med diverse bade og saunaer. Derefter var der bestilt bord i restauranten til frokostbuffet - uh det var lex!

Efter en lille lur på en liggestol i solen var det tid til vores første behandling: hamam! Hvor var det lækkert at blive "scrubbed" og få lækre olier på. Vi var HELT afslappede bagefter :D Derfor gik vi i loungen og smed os i en stor sofa med en kop mokka.

Inden næste behandling blev det til endnu et par saunature. Den sidste behandling var en afslapningsmassage. - Nøøøj hvor det virkede! Vi var i hvert fald rimelig afslappede bagefter! Vi blev nødt til at have en lille lur inden middagen, så vi fandt et rum med stille musik og opvarmede vandsenge.

Middagen var tre skønne retter. Har desværre ikke billeder, da det ikke er tilladt. Der render trods alt nøgne mennesker rundt (dog ikke i restauranten :P).

Efter maden kørte vi til hotellet, hvor vi havde fået tildelt en suite. Til vores overraskelse lå hotellet lige ved siden af Paladset Het Loo, som tilhører den hollandske kongefamilie (de bor der dog ikke). Vi besluttede os derfor for at tage et smut ind og se haverne, når de åbnede næste dag.

Det kostede 10 euro at komme ind, men hvor var det alle pengene værd! Det var simpelthen så flot! De første tre kvarter havde vi endda parken for os selv.

Lidt billeder fra Het Loo:






Det var mit første besøg i byen Apeldoorn, men absolut ikke mit sidste!

Ingen kommentarer: