Arabisk slaw (fra "Flere suveræne salater...")
350g hvidkål (jeg brugte spidskål)
200g gulerødder
5 spsk. hakket persille
Dressing:
3 spsk. tahin
1 fed finthakket hvidløg
2 dl yoghurt naturel
1 tsk friskpresset citronsaft
salt og peber
Snit kålen fint og riv gulerødderne. Rør dressingen sammen, bland med grøntsager og persille, og smag salaten til.
Rødbedesalat
500g kogte rødbeder
½ løg
Dressing:
1 dl yoghurt
1 spsk. mayo
1 tsk. sennep
1 tsk sukker
salt og peber
De kogte rødbeder rives og løg hakkes. Ingredienserne til dressingen blandes. Det hele blandes sammen.
-------
Mht. stegen; den fik ved 160 grader indtil den havde en kernetemperatur på 62 grader, kartoflerne blev krydret med lidt forskelligt og røg ind sammen med kødet (cirka 75 minutter pga. den lave temperatur). Sovsen blev lavet af væsken fra stegen (hældte cirka 2 dl vand ved i starten) og tilsat bouillonterning og masser af fløde :P
2 kommentarer:
Tusind tak for opskrifterne, det skal altså prøves - især den coleslaw der er lige noget for mig :)
Det var så lidt ;) Det var første gang jeg prøvede den coleslaw - men absolut ikke sidste! Persille og tahin gjorde den enorm frisk.
Send en kommentar