fredag den 13. juli 2012

Chocolate, rhubarb & ice cream

Okay, vi skal vist til at passe på med de desserter... Jeg kan jo ikke blive ved med at "fejre" barsel, haha. Men der skulle ryddes ud i fryseren, så vi kunne få plads til en masse bokse med forskellige retter i, så der er til de dage, hvor der ikke er meget overskud. Jeg faldt over en lille brownie, som blev piftet op med lidt frisklavet rabarberkompot og en skefuld vanilleis - ikke helt dårligt. 
Udover lidt nusseri i køkkenet er det ikke blevet til andet end lidt indretning på ham den bettes værelse samt en graviditetsmassage. Det var virkelig godt! Denne gang fik jeg en time, og det var både ryg-, nakke-, mave- og fodmassage - man er jo et helt nyt menneske bagefter! Jeg skal ikke afvise, at jeg snupper en omgang mere, hvis jeg kan nå det efter vores ferie ;)

2 kommentarer:

Kathrine sagde ...

Mmmmm, jeg er fristet til at bage - men de to kilo der er røget på over ferien (grundet rigeligt med is, rødvin og pizza con rucola!) skal af snarest muligt ;-)

God barsel til dig!

Anja sagde ...

Årh hvor jeg kender de der feriekilo ;) Denne gang gider jeg dog for én gangs skyld ikke tænke på dem :P

Og tak :D