søndag den 16. januar 2011

En lun januardag

Netop hjemvendt fra en lang gåtur med ham den dejlige. Jeg kan altså godt vænne mig til, at der ikke længere er minus 10 grader udenfor! Vejret var dejligt mildt - og græsset utrolig grønt. Ah, jeg længes efter sommer :)

Søndag morgen

Koldthævede boller
Jeg synes, at min mand knokler rimelig hårdt for tiden, derfor skulle han forkæles med lidt hjemmebag på sådan en søndag. At han så stadig ligger og sover, og at jeg måtte spise morgenmad alene, snakker vi ikke om ;)
Igen igen står der opgave på programmet - jeg glæder mig ret meget til fredag, hvor det er overstået! Og mon ikke der også bliver tid til en lille gåtur med ham sovetrynen.

lørdag den 15. januar 2011

He's just not that into you

Om lidt går turen over til min veninde og næsten-nabo M. Vores mænd jobber sammen, så hun har inviteret på aftensmad. Selvom jeg føler mig lidt sløj, tager jeg alligevel afsted. Jeg medbringer også "He's just not that into you", som jeg synes er genial! I sin tid slæbte jeg manden med i biffen for at se den (han var så den eneste fyr...), og det sjove var, at han grinte på helt andre tidspunkter end os piger. Hmm... Jeg glæder mig i hvert fald til en aften med tøsehygge.

Nyeste smykkekøb

Mit sidste køb inden jeg forlod DK var denne earcuff (som er fra Pieces). Eller faktisk fulgte der to med... Anyways, manden kalder mig Lisbeth Salander, når jeg har den på, haha. 
I dag har jeg endnu engang været rigtig produktiv - hvilket betyder, at jeg har en portfolio færdig fire dage før tid. Det skal da lige fejres med lidt kaffe og kage ;)

fredag den 14. januar 2011

Desserttid

Manden har plaget om kage i noget tid nu, derfor lavede jeg denne chokolade-marcipankage i går til dessert. Jeg har lavet den mange gange før, og den er et hit hver gang! Sådan et stykke skal vi vist også have i aften ;) Opskriften har jeg herfra. 

Seneste køb: Hårguf

I onsdags skulle jeg havde tanket op på Osis fronten. Jeg er blevet ret så afhængig af Dust It og Freeze Hairspray (uden gas) - det gør det virkelig for mit hår! Volumen og så en god hårspray som ikke klistrer og ikke gør håret stift at se på. Nu når jeg var i gang med at bestille, ville jeg se, om de ikke også havde en ny shampoo, jeg kunne prøve. Det blev til endnu et produkt fra Schwarzkopf; Essensity Light Cleansing Shampoo. Jeg er ret vild med, at den er     uden alt det shit som parabener, mineralske olier, kunstige farvestoffer, etc. Jeg prøvede den så i dag, og jeg er ret begejstret! Det var en noget bedre oplevelse end Lush-episoden ;)
I øvrigt så bestilte jeg fra www.saveonhaircare.nl onsdag eftermiddag - 24 timer senere havde jeg produkterne. Se, det er sgu god service! 

Vietnamesiske sommerruller

 Diverse grøntsager + frisk mynte
 Oksekødsstrimler marineret i soya, lime og hvidløg
Fyldet kommes på det våde rispapir
...og der rulles
Manden og jeg skulle hygge i går - det skulle jo fejres, at fremlæggelsen var overstået! At vores aften så mere eller mindre blev ødelagt af et opkald, taler vi ikke om. Sommerrullerne blev super lækre, og vi spiste som altid lidt for mange ;)
I dag skal jeg skrive en af de mange opgaver, som skal afleveres i næste uge - og så må vi se, om vi ikke kan få en lidt mere hyggelig aften i aften :)


Her er lige et billede af det rispapir til ære for dem, som har spurgt.