torsdag den 22. marts 2012

Pink Spring

Det lugter rimelig meget af forår! Det er jo lige til at blive glad i låget af :D Endelig kan mine fine sneaks blive luftet igen, og jeg kan drikke smoothies uden at skulle finde varmen under dynen igen bagefter. Hello spring!    

tirsdag den 20. marts 2012

A really good pasta sauce









Jeg havde egentlig planlagt at lave risotto i dag, da vi havde en pokkers masse bladselleri, som skulle bruges. Men lysten til at lave det (eller spise det for den sags skyld) var der ikke rigtig. I stedet røg den trælse (ja jeg synes den er lidt træls ;)) grøntsag i en gang tomatsauce med løg, hvidløg, champignoner og en masse friske krydderurter. Simre, simre - og så serveret med pasta, parmesan og salat. Resten af saucen kom jeg i fryseren - den kan jeg lege med igen senere på ugen :) 

mandag den 19. marts 2012

Blueberries & white chocolate

I weekenden bagte jeg disse blåbærmuffins med hvid chokolade, som både mand og kollegaer blev forkælet med. Jeg har længe ledt efter en perfekt opskrift på blåbærmuffins - der plejer nemlig altid at være ét eller andet galt. Enten så ligger alle bær i bunden, så hæver de ikke nok eller også bliver hele dejen lilla ;) Men denne er ret perfekt. Den er fra denne bog, som jeg fik i julegave. Jeg ændrede lidt i mængderne:


Blåbærmuffins med hvid chokolade (14 stk.)

200g smør
2dl sukker
1 spsk. vanillesukker
4 æg
5dl mel
2 tsk. bagepulver
100g hakket hvid chokolade
100g friske eller frosne blåbær (jeg brugte frosne, da lilla dej så er lidt lettere at undgå)

Rør smør, sukker og vanillesukker blødt. Pisk æggene i et ad gangen. Sigt mel og bagepulver, og rør det i dejen. Tilsæt chokolade samt blåbær, og rør det forsigtigt sammen.
Fordel dejen i muffinforme, og bag dem ved 175 grader i 20-25 minutter.

søndag den 18. marts 2012

Thai food

For noget tid siden lånte jeg et par kogebøger af en kollega, som er ligeså madglad som mig :) Én af bøgerne var "Mit Thaikøkken" af Hanne Holm, og jeg har fundet flere opskrifter i den, som jeg gerne vil prøve. Så det var oplagt på en lørdag som i går, hvor vi havde lidt mere tid i køkkenet. Valget faldt på stegte ris og thairuller - og vi var begge ret vilde med resultatet! Desuden var det hurtigere lavet end vi havde regnet med. Vi fulgte mere eller mindre opskrifterne, som kommer her: 


Stegte ris

300g kogte, kolde ris
100g kyllingekød i små strimler
2 fed hvidløg, finthakkede
1 spsk. frisk ingefær, finthakket
2 tsk. karry
1 tsk. sort chilipasta
1 stort løg, finthakket
1 gulerod, skåret i strimler
10 sukkerærter, skåret i strimler
50g rejer
2-3 spsk. fiskesauce
10 spsk. olie til stegning
1 thaiomelet i strimler (opskrift nedenunder)
Frisk koriander til pynt

Opvarm olien i en wok. Tilsæt hvidløg, ingefær, karry og chilipasta, og når krydderierne steger kraftigt (pas på at de ikke brænder på), tilsættes kylling og løg.

Bland de kolde ris i lidt efter lidt – de må ikke klumpe. Tilsæt evt. lidt mere olie og rør ofte i retten.

Kom gulerod, sukkerærter og rejer i til sidst og smag til med fiskesauce. Pynt med omelet i strimler og frisk koriander.

Thaiomelet

1 æg
2 spsk. piskefløde
1 tsk. fiskesauce
½ tsk. sambal oelek
1 tsk. korianderblade, hakkede
2-3 spsk. olie til stegning

Ægget piskes med fløde. Fiskesauce, sambal oelek og korianderblade tilsættes. Olien opvarmes på en lille pande, og æggemassen hældes op. Steges som en pandekage ved høj varme på begge sider.

Thairuller med svinekød

25g æggenudler
1 strimlet thaiomelet (se opskrift ovenover)
100g magert hakket svinekød
1 lille finthakket løg
100g finthakket hvidkål (jeg havde en rest spidskål, så det brugte jeg)
2 fed hvidløg, finthakkede
2 tsk. finthakket frisk ingefær
1-2 tsk. sambal oelek
2-3 sps. Fiskesauce
Forårsrulledej
Olie til stegning

Læg æggenudlerne i koldt vand i 20 minutter, lad dem dryppe af og skær dem fint. Lav omeletten og striml den fint. Svinekødet og grøntsagerne steges med krydderierne i lidt olie i en wok. Bland nudler og omelet i til sidst. Blandingen skal være ret tør og helt kold, før den kan bruges som fyld til rullerne (vores var nu ikke helt kold, og det gik fint alligevel). De optøede dejplader må ikke tørre ud. Pak dem evt. ind i et fugtigt viskestykke og tag dem frem én ad gangen.

Pladerne fyldes med lidt fyld og rulles. ”Lim” dem sammen med en blanding af Maizena og kold vand.

Steg rullerne i rigelig olie og lad dem dryppe af på køkkenrulle.  

lørdag den 17. marts 2012

Kagepause

Jeg er virkelig ikke så kreativ, når det kommer til at finde et nyt sted at drikke kaffe. Men jeg er ekstrem picky, og de gode steder hænger altså ikke på træerne her i Haag. Så valget var heller ikke så svært, da manden og jeg fik lyst til kage tidligere i dag, da vi gik ind til byen. 
Aftenen skal bare bruges på madlavning og TV-hygge. Har ikke tilbragt tid med manden siden sidste weekend, så det er tiltrængt :)

torsdag den 15. marts 2012

Friday afternoon

Jeg fandt lige dette billede på min telefon fra i sidste uge. Fredag havde jeg en veninde med til scanning, og bagefter stod den på kaffe, scones og shopping! Vi sad og sludrede så længe, at det pludselig blev til power shopping inden butikkerne lukkede ;) Jeg kunne nu godt vænne mig til at have fri tidligt hver fredag, haha. 

onsdag den 14. marts 2012

Tuesday dinner

Faktisk er jeg endnu mindre fan af tirsdage end af mandage. Det er som om, at mandag alligevel ikke rigtig kan gøre for det, og man lever stadig lidt i weekendtågen. Men tirsdag...der er bare stadig så lang tid til weekend ;) Min tirsdag var ret så hektisk, og jeg havde absolut intet overskud, da jeg kom hjem. Den planlagte menu måtte derfor ændres til en gang frisk fyldt pasta med tomatsauce (hjemmelavet af Barilla ;)) og råkost af gulerod og rødbede. En del bedre end det takeaway, som jeg sad og drømte om i toget...
I aften har jeg onsdagsdate hos min veninde og næsten-nabo M. Vi skiftes til at lave mad til hinanden hver onsdag, da vores musikermænd begge jobber - virkelig hyggelig tradition!