torsdag den 26. april 2012

It worked!

Ja, i hvert fald havde jeg ikke ondt i halsen i morges, og de influenzalignende symptomer var mere eller mindre væk! Mit hoved er dog stadig godt snottet til, haha. Jeg var dog rimelig brugt efter at have været på arbejde, så der skulle lige en lille lur til. 
Heldigvis havde jeg planlagt nem aftensmad: kyllingesandwiches. Nuj, det var godt! Kyllingen var vendt i olie og paneret i rasp og en spicy kyllingekrydderimix - derefter stegt i ovnen i cirka 15 min. Udover kyllingen bestod de af:
Baguette (fra vores über lækre franske bager)
Hjemmelavet karrydressing
Salat
Tomat
Agurk
Ost (som smeltede ovenpå kyllingen)
Peberfrugt
Ananas


NU skal jeg afsted til lufthavnen - der står nemlig endnu en omgang søsterhygge på programmet. Denne gang dog med min anden søster - nuj jeg glæder mig! 

onsdag den 25. april 2012

3 necessary things...

Ud af det blå ramte en forkølelse mig i går aftes. Jeg plejer altid at kunne mærke, når sådan noget kommer snigende, men denne gang var det virkelig bare "bam! her har du noget ondt i halsen og en masse snot!" Når jeg er i sådan en tilstand, er noget af det værste jeg ved at sidde i offentlige transportmidler. Man kan jo ligefrem se bakterierne komme flyvende imod én. Og jeg føler mig da heller ikke ligefrem mere frisk, hvilket er rimelig dårlig timing, da min anden søster kommer i morgen aften - jeg KAN ikke være syg! Så jeg har indtaget en stor portion spicy grøntsagssuppe, masser af friskpresset appelsinjuice og en balje kamillethe. Om lidt står den så på dyner. Det har bare at hjælpe ;)

tirsdag den 24. april 2012

Wishes

Om et par uger er det min fødselsdag, og for engangs skyld har jeg kunnet finde nogle ønsker! Jeg synes ellers, at det er blevet svært efterhånden... 
Men her er nogle af de ting, som står på listen:
- Lakrids A by Johan Bülow - en ting som jeg (heldigvis ;)) ikke sådan lige har adgang til her i Holland
- Graviditetsmassage - I really need it! 
- New Balance sneakers - til alle de barnevognsture
- Salatslynge - fordi jeg er nået dertil nu, haha
- HAY sengetæppe
- Kähler Mano kopper i støvet gul og grøn
- ByStroom pusletaske - jeg ville egentlig ikke ønske mig babyrelaterede ting, men denne er vist også mest for min skyld ;)
- En blazer som ikke er sort - fordi jeg mangler noget farve og noget som maven kan være i 

søndag den 22. april 2012

Last day of the week

På denne ugens sidste dag stod jeg op til, hvad jeg troede ville blive en kedelig regnvejrsdag. Men på vej til min brunchdate klarede det op, og har været dejligt forårsagtigt. Så snakker vi ikke lige om de tre dage med regn, der venter forude - det er jo bare hverdage ;)
Jeg skulle mødes min en studieveninde, som jeg ikke får set så meget for tiden. Jeg har travlt med job og hun med nyt studie. Så det var skønt lige at blive opdateret lidt. 
Senere stod den på kaffe med min gode veninde og næsten-nabo, som jeg ikke havde set i en hel uge - det er ret så vildt for os, haha. Men det blev kort, for ham den lækre kom jo hjem efter fire dage i Bremen. Jeg har så ikke rigtig set ham siden søndag (det tæller ikke, når den ene part halvsover, vel?), så gensynsglæden var stor! Efter en lækker middag er vi nu faldet om på sofaen - der skal film og B&J's til ;) 

fredag den 20. april 2012

One of those days...

...hvor det eneste der er at gøre er at spise B&J's og se SATC 2. Trælse ting på jobbet kombineret med graviditetshormoner og en mand der er i udlandet = it ain't pretty! 

torsdag den 19. april 2012

Dagens høst

Hver torsdag henter vi vores økologiske frugt/grøntpose hos grønthandleren, og der ryger også altid et par ekstra ting med. Især hvis det er mig, der henter! Jeg bliver simpelthen så fristet, når jeg ser alle de lækre og velduftende sager. Æbler, bananer, kiwier og appelsiner er altid på indkøbslisten. Appelsinerne bliver til juice, som vi enten drikker som det er eller kommer i en smoothie med nogle af de øvrige frugter og bær fra fryseren. Mmm, jeg glæder mig allerede til morgenmad i morgen ;) 

Breakkie

Som sagt lavede vi en stor portion æblegrød, da vi fik gammeldags æblekage i weekenden. Det betød, at der i denne uge var lidt ekstra topping til morgenmaden. Her er det kvark med æblegrød, banan, kiwi og lidt müsli. Men grøden var også lækker på havregrød. Måske jeg skulle få lavet lidt forskelligt frugtgrød her i weekenden... Min kære mand tager nemlig til Bremen i dag og kommer først hjem søndag - så jeg har masser af tid i køkkenet. Eller det er faktisk løgn, for jeg har vist sørget for at fylde kalenderen godt ud ;) Men lidt skal der være tid til.