mandag den 30. juli 2012

Vi kom afsted

Der blev grillet...
...og spist danske jordbær
Men det blev også til to døgn på Kolding sygehus, da det umiddelbart lod til at ham den lille ville være en rigtig dansker ;) Han ombestemte sig dog, og vi skyndte os tilbage til Holland. En ret så spændende tur hjem!
Nu går vi og hygger hjemme med at gøre de sidste ting klar, og så har vi planer om at gå voldsomt meget i biffen de sidste par dage - bare fordi vi kan ;)

lørdag den 21. juli 2012

De-Lux

Endnu en dejlig dag i Luxembourg. Det hele foregår i roligt tempo med masser af pauser. I dag stod den på besøg hos Ladurée (det skal man ligesom bare, ik' ;)), marked og spisning af tarte au fromage. 
Nu står den på afslapning på hotellet, inden mandens koncert i aften. 

fredag den 20. juli 2012

Luxembourg 2012

Vi kom i det mindste afsted til Luxembourg ;) Lilleaben har det faktisk ret så godt og vokser fint - han har bare ikke særlig meget fostervand. Vi venter derfor på næste vurdering på mandag.  
Så nu tuller manden og jeg lidt rundt i Luxembourg - eller faktisk ligger jeg og flader i vores alt for dejlig hotelseng og lader op til en middag ude - men tidligere gik vi lidt rundt i byen og hyggede på et par caféer. Jeg var her jo også på samme tid sidste år (kan ses her og her), så jeg kender lidt til byen. Sjovt nok skal manden spille på en festival i morgen, som jeg også var til sidste år. Det var dog i silende regn - i år lover de fantastisk vejr ;) 

onsdag den 18. juli 2012

Quiet time

Der er lidt stille her for tiden. Egentlig skulle jeg nu rende rundt og pakke til de næste to ugers ferie, men den scanning jeg valgte at få i går har sat vores ferieplaner lidt på standby. Ham den bette har det som sådan fint, men gynækologen synes, at der var lige lidt nok fostervand. Så vi skal til endnu et tjek i morgen, hvor vi får at vide om vi kan tage afsted noget af tiden, om vi skal komme til tjek to gange om ugen eller om den står på indlæggelse. Ja, tingene går ikke altid som planlagt ;) Oveni hatten har han stadig ikke vendt sig, hvilket jeg også har det lidt svært med. Yes, hormonerne er på overarbejde her i hytten! 
I det mindste er hans værelse næsten klar ;)

mandag den 16. juli 2012

Fall mood

Ja, der er sgu ikke meget sommer over vejret i dag! Men man må jo prøve at få det bedste ud af det, så her hygger vi med film og varm kakao. Vi har planer om en tur i biffen senere, men nu skal vi lige se om vi gider at bevæge os ud i regnen ;) 

fredag den 13. juli 2012

Chocolate, rhubarb & ice cream

Okay, vi skal vist til at passe på med de desserter... Jeg kan jo ikke blive ved med at "fejre" barsel, haha. Men der skulle ryddes ud i fryseren, så vi kunne få plads til en masse bokse med forskellige retter i, så der er til de dage, hvor der ikke er meget overskud. Jeg faldt over en lille brownie, som blev piftet op med lidt frisklavet rabarberkompot og en skefuld vanilleis - ikke helt dårligt. 
Udover lidt nusseri i køkkenet er det ikke blevet til andet end lidt indretning på ham den bettes værelse samt en graviditetsmassage. Det var virkelig godt! Denne gang fik jeg en time, og det var både ryg-, nakke-, mave- og fodmassage - man er jo et helt nyt menneske bagefter! Jeg skal ikke afvise, at jeg snupper en omgang mere, hvis jeg kan nå det efter vores ferie ;)

torsdag den 12. juli 2012

Hello sweet leave

I går var sidste på jobbet - og i dag dermed første dag på barsel. Mine søde kollegaer havde sørget for afsked Dutch style = lidt kitsch med flag, stork, balloner og bannere (der var endnu mere end på billedet!) Og også en super fin gavekurv med lækre ting i. Det var en rigtig dejlig måde at afslutte arbejdet på :) 
Nu skal jeg bare lige vænne mig til al den frihed. Kan mærke at jeg lige skal falde lidt ned - jeg kan ikke rigtig fatte, at jeg bare har fri ;)