lørdag den 11. oktober 2014

Slow

Vores weekendmorgener er en voldsomkontrast til hverdagsmorgenerne. I hverdagene strækker jeg den til sidste sekund med at stå op, og skynder mig derefter at gøre mig klar, råbe farvel og ud af døren. Manden tager sig så af Oskar, får ham vækket, givet tøj på, laver morgenmad og afleverer ham. Vi burde nok alle stå op noget før, så vi kunne nå at hygge lidt. Men vi er alle tre bare lidt for glade for vores senge, og jeg synes ikke, at der er grund til at hive Oskar op, hvis der ikke er grund til det. 
Men så tager vi revanche i weekenderne :) I går morges lå vi og puttede i sengen til en omgang Byggemand Bob (på hollandsk ik' ;)) og guffede derefter røræg med serrano og hjemmebagt brød. Bortset fra Oskar. Han hader æg! Og ost (bortset fra feta som han så til gengæld æder i sådanne mængder, at min græske kollega bliver flov!). 

Ingen kommentarer: